Bæredygtighed kan praktiseres på mange måder. I denne artikel fremhæves kolonisten Jonas fra H/F Hestholms tilgang til bæredygtighed. Med sin legesyge og løsningsfokuserede tilgang har Jonas fundet på mange hyggelige måder, der skaber plads til dyr og liv. Blandt andet en havedam og en havesump, som skaber et rigt insektliv i haven.
Fra irritation til liv og variation
Alle kolonihaveejere kender til de hyppige irritationsmomenter, man kan opleve, som når en hækplante går ud, en græsplæne er fuld af mos eller når havedammen er inficeret af andemad. Disse ting har Jonas valgt at kigge på som en mulighed for at gøre noget andet og mere bæredygtigt. Jonas har blandt andet valgt at plante hjemmehørende planter og etablere en havedam med sump. Disse løser ikke kun havens små problemer – de er også med til at skabe mere liv og variation i haven.
En dam, en sump og en masse urter
Idéen til at lave en dam i sin kolonihave fik Jonas, da en nabo forærede sin gamle ca. 2 kvm plastikhavedam væk. Mens Jonas var i gang med at grave den ned, lavede han også en fordybning ved siden af. Den 2-3 kvm fordybning kaldes sumpen, da formålet med den netop er, at den skal trække vandet ud af plænen i de våde perioder. Sumpen blev plantet til med en masse hjemmehørende urter som dueurt, mjødurt, gul iris, kattehale og hjortetrøst.
I dammen har Jonas og familien fyldt op med vandplanter fra en anden dam. De har blandt andet vand-mynte, tusindtals og vandpileurt. Der er også andemad i dammen, men når der er for meget af det, bliver det værste fisket op med et akvariefiskenet – mens de betragter dyrene. Derefter kommer andemaden på komposten. Bunden af sumpen er som regel knastør, men tilbage i december 2021 oplevede Jonas ved et tilfældigt besøg i kolonihaven, at vandet i sumpen stod lige så højt som i dammen.
Krattet, der fryder
Det er et gennemgående element hos Jonas, at han modsat andre, der måske ser forhindringer – betragter en situation som en mulighed. Da en liguster var gået ud, kom der et hul i hækken. Jonas og familien besluttede at lave et krat af hjemmehørende buske og træer på indersiden, og sådan blev hullet skærmet. Der vokser der nu rødel, vrietorn, pil, eg og hassel. Dette område kalder de krattet.
En kolonihave fuld af liv
Jonas beundrer, hvordan havedammen og dens omgivelser har givet et mylder af liv. ”Der er både små uanseelige kryb, som det kan være svært at sætte navn på, og større, karismatiske dyr, som lokker både børn og voksne tilbage for liiige at kigge igen og igen”, fortæller den københavnske kolonist begejstret. Der er dage, hvor der kan sidde op til tre store, brune frøer og slappe af i vandet, mens en lille vandsalamander svømmer rundt under dem.
Om morgenen får Jonas og familien besøg af duer, husskader og sangfugle, der drikker vand fra havedammen. Om aftenen kan de høre pindsvin, der grynter forbi i krattet. Jonas fortæller om, hvordan der næsten altid er svirrefluer i haven, som er vigtige som bestøvere af frugter og bær. I kolonihaven ser familien tit sumpsvirrefluer, men også en række andre arter.
På elletræets blade i haven lever de bedårende larver af ulden ellebladhveps, og ved dammen er en bestand af den yndige hvide sommerfugl andemadhalvmøl. De fine blå vandnymfer kommer også tit forbi, f.eks. Hestesko-vandnymfen. En gang fandt Jonas og familien den fede larve af dueurtsværmer, men ellers har den levet skjult og kun vist sin tilstedeværelse ved gnav. Den begejstrede kolonist fortæller afslutningsvis om, hvordan gærdesangere også holder til i havens pilebusk – når den altså ikke er optaget af musvitter eller skovspurve.
