I den sydøstlige del af Odense ligger H/F Søndergårds Haver med dens 351 havelodder. Her finder du Zülbiye og Süleymans tilflugtssted, hvor deres 400 kvadratmeter store kolonihave danner grobund for fællesskab og særegne sorter.
I 2021 overtog Zülbiye og Süleyman kolonihaven fra deres datter, der ikke havde tid til at passe den. Hurtigt fik Zülbiye og Süleyman en særlig forkærlighed for haven og alt, hvad den krævede af omhu. “Vi har virkelig fået smag for at tage os af det grønne herude. At så og pleje vores planter og se dem trives – det giver en helt særlig tilfredsstillelse,” siger Süleyman med et smil.
Tiden bruges med omhu
Parret, der oprindeligt kommer fra Tyrkiet, drømte længe om at få en kolonihave. At kunne nyde naturen og bruge tiden i et fredfyldt miljø betyder meget for dem nu, hvor de er pensionerede og ikke længere har en travl hverdag. “Det handler for mig om at føle mig til gavn for noget,” forklarer Zülbiye, der ser kolonihaven som et vigtigt redskab til både mental og fysisk sundhed.
For dem er haven et sted, hvor de kan slappe af, men samtidig holde sig aktive. “Det giver os meget energi og glæde at være i gang og fordybet i noget,” uddyber Süleyman, mens Zülbiye tilføjer: “Man får frisk luft og føler sig forbundet til jorden – det gør en verden til forskel.”
De fynske kolonister fortæller forsigtigt, at det kan føles lidt tomt, når man ikke længere har sine børn derhjemme og sit arbejde til at minde en om, hvem man er. Derfor fungerer kolonihaven også som en form for påmindelse om, hvem de er, og hvilke værdier de har. Det ses i alt fra måden, de passer deres have på, til deres omsorg for haveforeningens kat, Nuggo.
“Det er ren lykke at kunne dele ud af noget, man selv har dyrket. – Süleyman
Naturen har førsteret
Zülbiye, der allerede som 12-årig arbejdede på et gartneri, har en naturlig selvtillid, når det kommer til havearbejdet. Hun og Süleyman dyrker grøntsager som bønner, kartofler og løg uden brug af gødning, fordi de lader naturen klare arbejdet. “Vi har en filosofi, der går ud på, at de insekter og dyr, som var her først, har ret til at være her,” fortæller hun.
Sidste år høstede parret en overflod af frugt, grøntsager og blomster, som de glædeligt delte ud til familie og venner. “Det er ren lykke at kunne dele ud af noget, man selv har dyrket,” siger Süleyman, der sammen med Zülbiye også har planer om at sætte kolonihavehuset, ‘Virkelyst’, i stand. “Vi er så optaget af haven, at huset er blevet lidt forsømt – men det skal vi have ændret på,” understreger Zülbiye.
”Det er en tradition, vi bringer med os hjemmefra, og naboerne har også fået lov til at smage. – Zülbiye
Fællesskab og kulturmøder
Det fynske par mener, at vi mennesker grundlæggende søger at føle os som en del af noget større og meningsfuldt. Den følelse opnår Zülbiye og Süleyman, når de er sammen med familien og vennerne i kolonihaven.
”Kolonihavelivet er indbegrebet af hygge for os,” siger Süleyman og forklarer, at de ofte inviterer kolonihavenaboer på tyrkisk brød, som de bager i haven. “Når duften af brødet spreder sig, kan vi ikke lade være med at dele med naboerne,” siger Zülbiye og tilføjer, at flere af naboerne i foreningen er unge, som bliver glade, når de får tilbudt et måltid.
Af de mange vinstokke i haven laver Zülbiye den tyrkiske ret sarma, hvor vinbladene fyldes med oksekød, ris og selvfølgelig en masse varme krydderier. “Det er en tradition, vi bringer med os hjemmefra, og naboerne har også fået lov til at smage,” fortæller hun.
Zülbiye og Süleyman fortæller, at de altid har beundret danskernes evne til at få det bedste ud af enhver situation. De husker, hvordan de engang blev overraskede over at se cafégæster sidde udenfor med tæpper i marts måned. I dag er de selv blandt de første til at tænde for grillen, når kolonihavesæson begynder.
