Det danske landskab ville se helt anderledes ud, hvis ikke det var, fordi vi havde drænet i ét væk de sidste hundrede år. Faktisk er halvdelen af vores landbrugsland kun muligt at dyrke, fordi vi har drænet sumpe, småsøer, moser, våde enge og krat til fordel for landbruget. Eftersom vand er kilden til alt liv, er der i kølvandet på tørlægningen af agerlandet også sket en væsentlig forringelse i biodiversiteten.
Nogle dyr lever i vand hele deres liv, andre bruger vandet til at yngle, og nogle lever i vandkanten, men fælles for alle dyr er, at vandet er uundværligt. Den flora, der knytter sig til vandet, er mindst lige så varieret som faunaen, så etablering af et vandhul er et vigtigt løft til biodiversiteten i din have.
Placering af vandhullet
Et vandhul bør placeres, så det rammes af solens stråler en del af dagen. Fuld skygge bør undgås, og hvis placeringen er i fuld sol, kan man skabe skygge ved at plante skyggegivende planter langs kanten. Ligger vandhullet lige under store træer, skal man være forberedt på at skulle rense det for nedfaldsblade. Placér gerne vandhullet et sted, du jævnligt passerer for at få mest mulig glæde af det liv, der knytter sig til vandet, og tjek for vand- og kloakledninger, før du kaster dig ud i gravearbejdet.
Vandhul med ler
Hvis man har en fugtig lerjord, kan man vælge at anlægge vandhullet et sted på grunden, hvor der i forvejen ofte ligger vand efter kraftige regnskyl, og hvor grundvandsstanden er høj. Regnfulde perioder i vinterhalvåret er et godt tidspunkt at spotte sådan en placering. Selv om der står vand om vinteren, vil det dog med al sandsynlighed tørre ud om sommeren og mere få karakter af et regnvandsbed, medmindre man har konstant tilførsel af vand fra en tagoverflade. For at holde på vandet kan man fore siderne med ekstra ler, hvis man har let adgang til det, men så må vandhullet ikke tørre ud, da det vil få leret til at krakelere og blive utæt.
Forskellige typer vandhul
Man kan anvende alle vandtætte beholdere til et vandhul. Formstøbte havedamme og murerbaljer er let tilgængelige. Vær blot opmærksom på, at de har stejle kanter, så der skal lægges sten i, for at frøer og tudser kan komme op, og pindsvinet ikke drukner, hvis det falder i, når det kommer for at drikke vand.
Det mest fleksible materiale til et vandhul er bassinfolie med en fiberdug under til at beskytte mod skarpe sten og rødder nedefra. Med bassinfolie kan man frit designe formen på sit vandhul. Vælg en gummidug uden PVC, og lad den brede sig 30-40 cm ud over vandhullets kant. Lav forskellige dybder – fra 5-20 cm til omkring 80 cm – og lad kanterne flade ud, så de ikke er for stejle. Placér sten og grene langs kanten for at skjule dugen og bløde kanten op. Man kan også støbe med beton eller glasfiber, hvis man er sikker på, at bassinet ikke skal flyttes eller nedlægges indenfor den nærmeste fremtid.
Læg vasket sand eller grus i bunden af bassinet sammen med sten for at skabe hulrum og overflade til små og store dyr. Jorden fra udgravningen af vandhullet kan bruges til at lave en vold omkring vandhullet, hvor tørketålende planter kan vokse.
Planter til vandhullet
En varieret plantevækst omkring vandhullet er med til at give skygge til de vandlevende dyr, når solens stråler er kraftige, og blomsterne giver nektar og pollen til bestøverne. Langs kanten kan man plante hosta, pengebladet fredløs, astilbe, daglilje og storkenæb.
I den lave ende eller i et sumpbed langs kanten trives planter som hjortetrøst, engnellikerod, engkarse, kattehale, engforglemmigej, gul iris, vandmynte, engkabbeleje, vejbredskeblad, dagpragtstjerne og forskellige arter af siv.
I selve vandhullet kan man plante nøkkerose, krebseklo, frøbid, bukkeblad, gul iris, vandrøllike, kærmysse, almindelig vandranunkel og vandnavle.
Livet i vandhullet
Man behøver ikke at tilføre liv til vandhullet udefra. Der vil ikke gå mange dage, før livet indfinder sig helt af sig selv. Vandkalve og guldsmede kommer flyvende som de første. Padder som tudser, frøer og salamandere bevæger sig på land om sommeren og vil hilse vandet velkomment, når de skal yngle. Skøjteløbere, rygsvømmere og skorpiontæger lever hele deres liv på og i vandet og finder sandsynligvis også vej efter lidt tid. Bier, svirrefluer og sommerfugle vil nyde at sidde på en varm sten og suge vand, mens de er på jagt efter nektar i blomsterne omkring vandhullet.
Det er vigtigt, at man ikke sætter fisk ud i vandhullet. De spiser smådyrene og æg fra frøer og salamandre og ophober næringsstoffer. Hvis der kommer for mange næringsstoffer, vil alger overtage og vandet rådne, fordi det bliver iltfattigt. Kun myggelarver kan overleve i sådan et miljø.
Vedligehold
Større mængder nedfaldsblade og andet dødt plantemateriale bør fjernes fra vandhullet sidst på efteråret og måske igen om foråret. Efterfyldning af vand kan være påkrævet i varme somre. Måske kan man lave en kobling til noget regnvand.
Hvis vandet bliver fyldt med alger og lugter råddent, kan man efter en rensning pode med en spandfuld vand fra en eksisterende sø eller vandhul i god økologisk balance, hvor man kan spørge ejeren om lov først.
