
Prydgræsserne er en gevinst for alle haver. De er nemme og smukke både i krukker, som indslag i staudebedene og som solitære planter.
Prydgræsserne er i de senere år blevet stadig mere populære. Og med god grund. De tilfører haven en dejlig lethed, og deres forskellige vækstformer og farver giver en fin variation i haven. Desuden er rigtig mange græsser dekorative om efteråret og langt ind i vinteren. Samtidig er de nemme at have med at gøre. De får sjældent sygdomme eller skadedyrsangreb, og de kræver ingen pleje ud over en tilbageklipning i det tidlige forår.
Alsidig anvendelse
Prydgræsserne passer perfekt til en stringent og moderne have med rette linjer. De svajende, bløde former står fx flot som kontrast bag en lavklippet takshæk. De er dog også meget velegnede til den mere uformelle have, både i et naturpræget præriebed og i et mere traditionelt staudebed. En fordel ved græsserne er, at du kan plante dem foran lavere vækster. Takket være deres åbne vækst kan du se planterne bagved, så hele bedet ikke åbenbares på én gang, men hvor du alligevel kan ane, hvad der vokser bagved. Nogle græsser er ekstra gennemsigtige, fx blåtoppen Molinia caerulea ssp. arundinacea ‘Transparent’ og kæmpefjergræs, Stipa gigantea.



Prydgræsserne træder i karakter, når de gyldne strå står med sne eller rimfrost.
Gode naboplanter
Prydgræsserne står flot sammen med andre planter, der har smukt løv eller en særlig udstråling og karakter, der står i modspil til græssernes enkle linjer – fx bregner og bronzeblad. Gode, lave planter foran græsserne er løvefod, storkenæb og alunrod. De spiller også fint sammen med stauder, der har græslignende blade som fx dagliljer, montbretia, iris eller den lave, mørkbladede slangeskæg. De græslignende stauder giver variation i bedet, når de blomstrer tidligere på sæsonen – og med større og mere farverige blomster end græsserne.
I det blandede bed kan de også sættes sammen med høje prydløg og høje stauder, hvor græsserne giver en god støtte til luftige og transparente vækster som kvæsurt, skælhoved og violfrøstjerne. Det er en smuk kombination, når de lange lige strå spiller sammen med små, kompakte blomster eller frøstande.


Zebrastribede elefanter
Prydgræssernes blade har stor betydning for deres udtryk og karakter, og det gælder naturligvis også bladenes farve. Blandt elefantgræsserne (Miscanthus) er der et stort udvalg. Mange får røde eller orange blade om efteråret. ‘Morning Light’ har smukke, hvidstribede blade og bliver 1,5 meter høj. De tynde, lyse blade gør den let og luftig. Der findes også sorter med iøjnefaldende gule tværstriber på bladene. Det gælder for eksempel den lille ‘Gold Bar’, den middelhøje ‘Little Zebra’, og den to meter høje ‘Zebrinus’.


Lave græsser
For dem, der ønsker lidt lavere græsser, er der også masser at vælge imellem. Både de helt lave bjørnegræs, Festuca, og flere arter af pibegræs/blåtop. Sorten ‘Overdam’ bliver kun 30 cm. Lampepudsergræs, Pennisetum, holder sig typisk under en meter, selv med aks, og det er meget graciøse græsser. De er desværre ikke fuldt hårdføre alle steder, men med en varm, veldrænet og beskyttet vokseplads kommer de tilbage år efter år.


Halvgræsser til bunddække
De fleste græsser trives bedst i fuld sol eller let halvskygge, men blandt halvgræsserne er der flere, der trives godt i skyggen, og de lave typer er velegnede til bunddække. Især hos star-græsserne (Carex) er der et bredt udvalg af skyggetålende og vintergrønne sorter. Skovfrytle, Luzula, er en anden lav, tætbladet og vintergrøn bunddækkeplante. Den trives i havens mørkeste hjørne under tætte buske i en skovbundsagtig havejord. Blåaks, Sesleria, er med deres lave, tætte og vintergrønne tuer også gode til at dække jorden. De trives dog bedst i fuld sol.