Rod, rigdom og retten til forskellighed

Nogle kalder det rod. Andre ser frodighed og summende liv. I Gittes kolonihave i Aalborg er der plads til både blomster, biller og et opgør med forestillingen om, hvordan en “rigtig” have skal se ud. Her udfordres den klassiske kolonihaveæstetik – uden at én eneste regel brydes.

“Det er mere vildt end med vilje,” siger Gitte grinende og ser ud over sin frodige kolonihave i haveforeningen Højbogård i Aalborg.

Her står blomster tæt, frøstande får lov at modne, og stierne snor sig gennem den stærkt varierede bevoksning. Haven har udviklet sig over mere end 20 år – ikke ud fra en fast plan, men i takt med tid, lyst og overskud.

Oprindeligt købte Gitte kolonihaven for at dyrke grøntsager. Men med årene har hensynet til dyr og insekter fyldt mere og mere.

Hun taler om sin have som et åndehul – ikke kun for sig selv, men også for pindsvin, bier, frøer og fugle. Når Gitte graver, tænker hun over, hvad der forsvinder. Når hun planlægger nyt, tænker hun i sand til jordboende bier, så de har noget at leve og grave i.

Det, som for nogen ligner uorden, er for Gitte et levende system. Toårige planter dukker op, hvor de vil, og selvsåede blomster får lov at blive.

“Haven er aldrig den samme to år i træk. Og det er noget af det, jeg elsker mest,” fortæller den aalborgensiske kolonist.

Rummelighed – også i reglerne

Gittes kolonihave bryder ikke foreningens regler. Alligevel oplever hun, at nogle får “dårlige nerver”, når de ser den frodige vildskab.

At Gittes vilde have kan eksistere, skyldes ikke mindst foreningen. Her har der altid været en tradition for rummelighed, fortæller hun.

Reglerne for vedligeholdelse er relativt løse: Hækken skal holdes, og der skal være en cirka 30 cm bred bræmme omkring den. Det er det væsentligste.

Det står i skarp kontrast til mange andre kolonihaveforeninger, hvor reglerne er langt mere rigide, mener Gitte:

“Jeg var blevet smidt ud for mange år siden i nogle foreninger. Så jeg landede vist det helt rigtige sted her.”

I dag oplever hun endda opbakning fra den nuværende bestyrelse. Et bestyrelsesmedlem har været “helt vild med haven” og har forsøgt at indstille den til en naturvenlig pris – et tegn på, at holdningerne om havehold er i bevægelse.

At dele viden – uden løftede pegefingre

Gitte er havementor i Praktisk Økologi og driver Facebook-siden Økolonien, hvor hun deler erfaringer fra sin egen økologiske kolonihave.

Hun vil gerne inspirere andre – men uden at skræmme. For bliver ambitionerne for høje, risikerer man, at folk giver op. Budskabet er enkelt: Alle kan gøre lidt for naturen. Og der er mange måder at holde have på.  

Behov for en ny haveæstetik

Ifølge Gitte handler konflikten om vilde haver i høj grad om kultur. Den traditionelle kolonihave, hvor jorden er bar omkring planterne, og alt er sirligt trimmet, repræsenterer en ældre havekultur, mener hun.

I stedet er der brug for en ny haveæstetik, hvor biodiversitet og frodighed også kan opfattes som smukt.

Den 62-årige kolonist udfordrer også idéen om, at “vild med vilje” ikke kan lade sig gøre i kolonihaver på grund af pladsmangel – et argument, hun ofte hører, også fra Kolonihaveforbundets egne havekonsulenter.

“Du kan have vild med vilje på én kvadratmeter. Du kan endda have det midt i den mest veltrimmede have”, siger hun.

Gitte anerkender dog, at accept fra omgivelserne spiller en vigtig rolle – især i en kolonihaveforening.

Derfor taler Gitte ofte om balance, når hun rådgiver andre. Hun anbefaler at kombinere vilde elementer med mere genkendelige, “pæne” greb: markante blomsterbede, klare former og slået græs mellem de vilde felter.

“Bierne er ligeglade med kanter,” som siger hun. “Men det giver mennesker ro i maven.”