Løg er en af de få afgrøder, man uden de store vanskeligheder kan have hele året: Friske om sommeren og efteråret og tørrede om vinteren og foråret.
Et år med løg starter i februar, hvor man skal beslutte, om man vil købe frø eller sætteløg. Der er fordele og ulemper ved begge dele, og for nogle fungerer det at bruge begge metoder som en helgardering for en god høst med lang holdbarhed.
Såløg
Løg fra frø skal sås sidst i februar eller senest i marts ved 15-20 ⁰C. Så 2-5 frø sammen i hver sin lille potte med såjord eller i speedlingbakker med store huller. Når frøene er spiret, skal planterne stå lyst, luftigt og køligt. Hvis de står for varmt tror løgene, at det er sommer og går i gang med at danne løg før udplantning. Klumperne med løg udplantes i april med en afstand på 20-25 cm.
Løgene vil brede sig over jorden, og jo større afstand, jo større bliver løgene og omvendt. Man kan også så løgene direkte på voksestedet i køkkenhaven i slutningen af marts eller starten af april. Løg er lidt langsomt startende og meget lidt konkurrencedygtige overfor ukrudt, derfor skal bedet holdes grundigt rent under fremspiringen. Det sikreste resultat opnås med forspiring.
Såløg går ikke i stok og skimmel er også et mindre problem end for sætteløg. Det er en billigere metode og så har man mulighed for at vælge en helt særlig sort fra frøkatalogerne. Den største ulempe er, at processen er lidt omstændelig og egner sig bedst, hvis man har et væksthus.
Sætteløg
Sætteløg kaldes også stikløg. Det er små løg som er dyrket meget tæt året før og er gået i vækststandsning. Denne metode giver et mere sikkert og tidligere resultat end såløg.
Stikløg kan sættes så snart det er frostfrit i april måned. Udsættes de for meget kulde er der risiko for stokløbning. Det kan afhjælpes ved at dække med fiberdug i starten. Fiberdugen vil også forhindre fuglene i at trække løgene op. Sæt 10-15 sætteløg per meter i en løs jord. De trykkes let ned i jorden med rodenden nederst så spidsen lige akkurat titter op i jordhøjde.
Vand og næring
Løg er ikke særligt næringskrævende, de kan klare sig med den kompost, der er i bedet fra dyrkningen året før. De vil dog sætte pris på et jorddække af fx græsafklip, så jorden lige omkring løgene holdes fugtig. Løg har et øverligt rodnet og er derfor sårbare over for tørke. Det er især vigtigt at vande løgene indtil sankthans. Herefter udvikles kun selve løget.
Høst og opbevaring
Man kan høste af løgene lige så snart, man kan nænne det. Den friske grønne top er lækker at bruge som purløg eller forårsløg. Løgene høstes til vinteropbevaring når ca. en tredjedel af toppene har lagt sig ned – typisk sidst i juli. Spred dem ud på et net eller en palle, så der kommer luft både over og under løgene. De kan også hænges op i bundter eller nylonstrømper under et tagudhæng.
Det vigtigste er, at de får masser af luft og ingen fugt. Man kan eftertørre løgene indenfor ved et fyr eller en brændeovn. De er færdigtørrede, når toppen er visnet helt ned og de yderste skaller er knasende. Efter tørring er opbevaringen mindre kritisk. Løgene må gerne ligge køligt og kan endda tåle en smule frost. Hvis de er tørret godt ned kan de holde sig helt indtil næste års løg er klar til høst i juni måned. På den måde har man løg hele året.
Sygdomme og skadedyr
Løgfluen lægger æg ved løgene. Når larverne klækkes, gnaver de sig ind i løget, så det rådner. Løgminerfluen er en forholdsvis ny skadegører, der endnu ikke har bredt sig til hele landet. Den lægger æg ved løgets rod, hvorefter dens larver kravler ind i løget og laver lange gange, før de forpupper sig.
Løgskimmel giver en grålig belægning på bladene som gør, at de visner ned før tiden. Det kan brede sig til selve løget, hvis ikke det tørres hurtigt ned. Sygdomme og skadedyr kan forebygges med sædskifte (min. 4 år mellem løgdyrkning på samme jordstykke), blandingskultur (løg trives mellem rækker af eksempelvis gulerødder, rødbeder eller pastinakker, som forvirrer skadedyrene), gødning med lavt kvælstofindhold (brug kompost frem for kunstgødning), netdækning mod flyvende insekter og god hygiejne (fjern angrebne plantedele fra året før, så skadegørerne ikke overvintrer i køkkenhaven).