Mathias Emils kolonihave er en hyldest til æstetikken og naturens cyklus. Et sted, hvor skabertrang, kreativitet og omsorg for dyrene smelter sammen i en blomstrende symfoni.
Mathias Emils kolonihaveeventyr startede som et kreativt frirum væk fra bylejligheden. “Jeg var ved at gå amok!” er den 30-årige haveentusiasts egne ord om tiden uden en kolonihave. Skabertrangen tog over, og sammen med partneren Rasmus købte de deres kolonihave i H/F Snapindløkken i Odense for syv år siden. Et lidt atypisk køb for to studerende i start 20’erne – men takket være Kolonihaveforbundets prisloft blev det økonomisk muligt for dem, påpeger Mathias Emil.
Kolonihaveminder fra barndommen
Mathias Emils fascination af haver begyndte allerede i barndommen, hvor han ofte besøgte sin farfars lille, blå kolonihavehus. Stemningen af frihed og mindet om ældre mænd i arbejdstøj, der drak flaskebajere med hinanden over hækken, gjorde et varigt indtryk på den unge Mathias.
Forskellige dufte og smage vækker stadig stærke minder om den hyggelige tid i farfarens have: “Jeg kan tydeligt huske smagen af et varmt stikkelsbær plukket direkte fra planten på en varm sommerdag. Eller duften af tomatplanten, når man gned dens blade mellem fingrene,” fortæller han.
Dét blev startskuddet til Mathias Emils egen livslange passion for haver. En passion, der blev særligt bemærket, da han som 12-årig ønskede sig et drivhus i fødselsdagsgave – og fik det.
– Mathias Emil“Jeg vil gerne have, at min have er et stykke natur, og i naturen er der altså dyr og insekter.”
En blomstrende oase
Ved købet bestod kolonihaven blot af bar jord med få anlagte kartoffelrækker. Havens stand var milevidt fra parrets drøm, men de lod sig ikke afskrække. I stedet så de den som et blankt lærred, de kunne farvelægge – og stadig farvelægger i dag.
I dag står haven som en blomstrende oase med forskellige niveauer, afgrænsede haverum samt snoede stier og trapper, der skaber en nærmest eventyrlig fornemmelse, når man går på opdagelse i haven.
Blomsterne er arrangeret i farvetemaer, og de sørger altid for, at haven er velkomponeret med blomster og planter, der afløser hinanden. “På den måde er der altid noget smukt at kigge på, og samtidig skaber du et kontinuerligt levested for dyrene,” fortæller Mathias Emil.
Omsorg for dyrene
Omsorgen for dyrene er en stor drivkraft i Mathias Emils havearbejde. “Det føles godt, at jeg ikke kun gør noget for mig selv, men også for dyrene.” Derfor er den odenseanske kolonist ikke bleg for at tage en kamp for dyrenes rettigheder. F.eks. kæmpede han for at bevare en kæmpetidsel i sin have – noget, som nogle naboer så skævt til, men som fik lov til at beholde sin plads pga. dens høje nektarindhold til gavn for dyrene.
På samme måde argumenterede han sig frem til ikke at klippe hækken før Sankthans, da den ofte huser fuglereder på den tid af året. “Jeg vil gerne have, at min have er et stykke natur, og i naturen er der altså dyr og insekter,” uddyber han.
– Mathias Emil”Jeg tror, det er meget sundt at finde et sted, hvor du kan glemme dig selv.”
Skønhed i naturens cyklus
At omgive sig med skønhed er vigtigt for den ivrige havemand. Det giver ham stor glæde at opleve skønheden i hverdagens detaljer, hvad enten det er smukke blomster, velanrettet mad eller en smuk bordopdækning. Selv helt små ting som at spotte årets første vintergæk i en tilfældig vejkant.
For Mathias Emil er der skønhed i alle naturens faser, lige fra det spirende frø til det nedfaldne blad. “Det giver mig stor glæde at se ting gro og udvikle sig. At jeg om aftenen kan nyde et øjebliksbillede af haven, og allerede næste dag er noget gået i forfald og helt anderledes fra i går.”
Fakta
- Hvem: Mathias Emil, socialpædagog, Rasmus, art director, og hunden Effie.
- Hvor: H/F Snapindløkken i Odense.
- Følg med i Mathias Emils haveaktiviteter på han Instagram-konto: @mathias.emil
Et sted for selvforglemmelse
At være i kolonihaven giver Mathias Emil en følelse af forbundethed med naturen, som han mener er afgørende for sin trivsel i hverdagen.
“Jeg tror, det er meget sundt at finde et sted, hvor du kan glemme dig selv. At fordybe sig i projekter er vigtigt i en hverdag, hvor vi tit er fanget i vores eget tankemylder.” Derudover er kolonihaven et sted, hvor han glemmer tiden. Her kan der snildt gå en hel dag, uden at Mathias Emil kigger på sit ur. “Det er først, når maven rumler, eller jeg kan mærke, at jeg er blevet rød i panden, at jeg tænker på at gå indendørs.”
