
Bærbuske er noget af det mest givende, man kan dyrke. Ud over at udvalget af friske bær i butikkerne er temmelig begrænset, så er de også ret dyre, hvilket blandt andet skyldes den ringe holdbarhed. Bærbuske skal kun etableres én gang, hvorefter de gavmildt deler ud af smagsnuancer, der varierer fra syrligt til overdrevent sødt.
Alle bær har rigtig meget at byde på ernæringsmæssigt. De er propfyldte med vitaminer og antioxidanter, og så er de vildt lækre at putte på sin morgenmad, i en smoothie eller en kage. Børn elsker at høste dem direkte fra busken, som på den måde fungerer som barnepige, mens man laver havearbejde.
Placering af bærbuske
Fælles for bærbuskene er, at de har brug for sollys for at kunne producere søde og velsmagende bær. Buske fra Ribes-slægten er oprindeligt skovplanter og dem, der bedst kan producere bær i skyggen. Men jo mere sol, jo flere bær.
Buskene i skemaet bliver 1-2 m høje, og nogle kræver opbinding. Man kan godt lade brombær brede sig ind over et krat, men det er helt klart en fordel med opbinding, så man bedre kan styre væksten og nå bærrene, når de skal høstes.

Man kan plante bærbuske hele året, men det bedste tidspunkt er i efteråret, hvor jorden er lun, og planterne hurtigt etablerer sig med udsigt til en fugtig periode. Planter man i foråret eller om sommeren, skal man være særligt opmærksom på vanding. Jorden omkring buskene skal tilføres en god skovlfuld kompost hvert forår.
Blåbær og tranebær trives i en jord med lav pH (4-5,5) og højt indhold af organisk materiale, som er veldrænet og porøs. En sur sort sandjord er rigtig god, men de fleste typer af havejord er mere basiske og skal derfor forbedres, inden man planter. Savsmuld og grannåle er formidable naturlige kilder til en sur jord. Grav et hul på 50-60 cm, fyld op med savsmuld og/eller grannåle, og plant direkte deri. Det meget kulstofholdige savsmuld vil forbruge kvælstof under nedbrydningen, så derfor skal planterne gødes og vandes rigtig godt, især de første år.




Eksempler på buske med bær, der er lækre at spise direkte fra planten:
Art | Gode sorter | Modningstids-punkt | Bemærkninger |
Blåbær, storfrugtet amerikansk Vaccinium corymbosum | Reka, Earliblue, Blue Crop, Hardyblue og Pelle | Juli-september | Plant mindst to sorter for at sikre bestøvning. Surbundsplante. Tåler ikke udtørring om sommeren. |
Blåfrugtet gedeblad (honningbær/majbær) Lonicera caerulea var. kamtschatica | Balalaika, Kalinka, Eisbar, Duet og Anja | Maj-juni | Planten er kun delvist selvbestøvende, så man opnår bedre høst ved at plante flere sorter. |
Brombær, tornfri Rubus fruticosus | Loch Tay, Loch Ness, Natchez, Black Satin og Navaho | August-oktober | Kræver opbinding og beskæring. |
Hindbær, efterårsbærende Rubus idaeus | Aroma Queen, Autumn Bliss, Fallgold (gul-orange) og Polka | August-november | Kræver opbinding. Klippes helt ned i februar/marts. |
Jostabær (solstik) Ribes X nidigrolaria | Juli | Krydsning ml. solbær og stikkelsbær. Bliver ret stor og kraftig. Meget robust. | |
Ribs, hvid Ribes rubrum | Hvid Hollandsk | Juli | De røde sorter er sure og mindre velegnede til at spise direkte fra busken. |
Solbær Ribes nigrum | Intercontinental, Ben Hope, Narve Viking, Big Ben og Titania | Juli-august | Der er mange nye sorter under udvikling. |
Stikkelsbær Ribes uva-crispa | Rød Hinnomäki (rød), Invicta, Tatjana, Larell (rød), Mucurines og Redeva (mørkerød) | Juni-august | Skal opnå fuld modenhed for at få sød smag. |
Taybær Rubus hybrid | Tayberry | August-september | Krydsning ml. hindbær og brombær. Kræver opbinding og beskæring. |
Tranebær, storfrugtet Vaccinium macrocarpon | Bergman, Big Pearl og Stevens | November-december | Surbundsplante. Breder sig med udløbere. Bærrene smager bedst efter frost. |
Vinbrombær (japansk vinbær) Rubus phoenicolasius | August-september | Kræver opbinding og beskæring. |