Vi har naturligt nok fokus på de spiselige afgrøder i vores køkkenhaver, men skønhed er ikke en uvæsentlig afgrøde at dyrke, og ved at blande enårige sommerblomster ind mellem grøntsagerne kan man både tilgodese insektlivet og sig selv, helt uden det går væsentligt ud over udbyttet.
Landbruget har lært os at så ens afgrøder i lange lige rækker, og mange af os synes endda, at det ser smukt ud. Men for jorden og insekterne er ensartethed ikke noget, der giver et ønskværdigt, varieret liv – hverken over eller under jorden. Ved at så eller plante blomster mellem grøntsagerne får man ikke bare en smukkere køkkenhave, man giver også en håndsrækning til havens insekter.
De fleste blomster kommer fra helt andre plantefamilier end vores køkkenhaveurter. Derfor kan man sagtens dyrke dem spredt over køkkenhavens bede, uden det laver rod i sædskiftet. Men blomsternes vækstform er forskellig, og derfor er alle blomster ikke lige egnede sammen med alle afgrøder.
Jeg har valgt nogle blomster ud, der alle brillerer ved at så sig selv i mere eller mindre grad, så man kun skal så dem én gang i sin have. Årene efter vil de dukke op forskellige steder, og så kan man bare flytte dem på en regnfuld dag, mens de endnu er små, hvis de har sået sig et ubelejligt sted. Hvis man vil dyrke blomsterne mere kontrolleret, kan man tage frø af dem efter nedvisning og så dem på ny hvert år.
De høje og slanke
Kæmpejernurt, Verbena bonariensis, og forskellige sorter af solsikke, Helianthus ssp., bliver ret høje, men ikke så omfangsrige. De vokser rigtig godt i hjørnet af et bed, hvor de ikke står i vejen for, at bedet kan dækkes af fiberdug eller insektnet. Kæmpejernurt kan også vokse mellem majs, stangbønner, ærter eller grønkål, uden at udbyttet bliver mindre.
Solsikker er meget fine som et hegn på en af køkkenhavens sider. Solsikker sår ikke sig selv så voldsomt, da fuglene formår at spise de fleste frø, men kæmpejernurt kan blive et problem, da den både kan overvintre som plante og sår selv ret massivt. Det kan afværges ved at fjerne frøstandende om efteråret.
De små og diskrete
Dusksalvie, Salvia viridis, citron-/appelsintagetes, Tagetes tenuifolia, blåkvast, Ageratum houstonianum, biblomme, Lobularia maritima, boghvede, Fagopyrum, og honningurt, Phacelia, sår sig selv, men ikke så voldsomt og har en diskret vækstform, der gør dem velegnet til at titte op mellem afgrøder, der er plantet med lidt afstand som selleri, porre, persille eller hovedkål. De bliver ikke højere, end at de godt kan vokse under et insektnet – måske skal honningurten dog bukke nakken lidt.
De vilde og voldsomme
Tallerkensmækker/blomsterkarse, Tropaeolum majus, hjulkrone, Borago officinalis, katost, Malva ssp., morgenfrue, Calendula officinalis, og dyrkede arter af valmue, Papaver ssp., er alle blomster, der sår sig mere villigt end de fleste, og som også har en vækstform, der kan tage en del plads og dermed vand og næring fra afgrøderne, hvis de får lov at udvikle sig fuldt ud. Især hjulkrone vokser hurtigt og frodigt og giver godt materiale til komposten eller ved at fladekompostere lige der, hvor den tages op.
Blomsterne i denne kategori er bedst på steder, hvor der er lidt plads – bedhjørner, eller hvis der er kommet huller i rækkerne pga. dårlig fremspiring eller spiste planter. Tallerkensmækker kryber langs jorden og er bedst egnet sammen med græskar, squash og under majsplanter eller åbne afgrøder som porrer. Èn plante kan let brede sig over 1 m2.
