Hanne Christensen har stor viden om vilde planter – og sjældent går hun en tur uden at fylde tasken med spiseligt grønt. Lær, hvilke urter man skal kigge efter, hvis man vil gå hende i bedene.
“Der er ingen grund til at gå forbi en urt uden at plukke den. Dog skal man være opmærksom på, hvor man sanker. Jorden må ikke være forurenet, og man skal selvfølgelig være sikker på, at planten er spiselig,” fortæller Hanne Christensen og giver dette tip: ”Tyg forsigtigt på planten. Lad det blive forrest i munden, så kun tungespidsen smager. Hvis det er bittert eller ubehageligt, så ud med det.” Hanne er uddannet skolelærer med linjefag i biologi og har interesseret sig for planter siden barndommen.
Spis dit ukrudt
På en havevandring med Hanne i N/F Sundvænget på Amager bliver man straks beriget af hendes viden om de vækster, mange ser som ukrudt. ”Der er ingen grænser for mælkebøttens eller brændenældens gode smag og egenskaber, når man tilbereder og bruger dem i salater, supper eller som kosttilskud,” siger hun og forklarer, at mælkebøttens blade kan bruges i salater, og man kan også sylte dens knopper som kapers eller riste dem på panden.
Stuvet skvalderkål
I nyttehaven spotter Hanne mange vilde urter, der kan tilberedes i retter eller spises frisk. Skvalderkål spreder sig hurtigt, hvis man ikke luger regelmæssigt. ”De spæde blade er bl.a. lækre i en stuvning,” foreslår hun og siger, at man altid skal huske at skylle alle urter grundigt før brug. Finthakkede røllikeblade kan erstatte dild som drys på en tomatsalat eller i en suppe. Løgkarse er godt i grønne dressinger. Bladene har en let bitter løgsmag. Hanne anbefaler at hakke de friske blade og blande dem med lidt æblecidereddike, et drys salt og sukker. Så kan man røre blandingen i yoghurt eller cremefraiche. Servér den som dressing til salater eller dip til kartofler.
Katost ikke kun til pryd
Katost eller malva er en smuk blomsterrig plante, der vokser vildt i Asien, Nordafrika og Europa. Der findes mange arter katost, som også dyrkes som en staude. Navnet skyldes, at plantens frø ligner en lille rund ost – men smagen er en helt anden. Bladene har en mild ærtelignende smag og er velegnede i supper. Blomsterne kan bruges i salater og som pynt på kager. Køkkenhavens vilde vækster er til gavn for mange insekter og en fryd for øjet, når de er i blomst. ”Lad gerne nogle af væksterne blive tilbage i haven blandt de sirlige rækker med afgrøder,” anbefaler Hanne.
Arabisk suppe med katost
1/2 kg unge katostblade uden stilk
4 knuste fed hvidløg
1 hakket løg
1 spsk. olivenolie
1 tsk. tørret koriander
2 tsk. hel spidskommen
1/2 tsk. cayennepeber
2 gulerødder i tern
1 persillerod i tern
1 kop grønne ærter
1 l bouillon
Salt, peber og citronsaft
Skyl og hak katostbladene.
Tilsæt bouillon, og lad det simre i 15 minutter.
Svits løg, hvidløg og krydderier i olivenolie ved middel varme, og kom det i suppen.
Tilføj de hakkede grøntsager og ærter, og lad suppen koge ved svag varme i yderligere 5 minutter.
Smag til med salt, peber og citronsaft. Server med et drys grønt.
