Kolonihave, daghave, nyttehave, fælleshave, skolehave. Der findes mange forskellige havetyper i Danmark. Haver for enhver smag og interesse. I nogle haver kan man være helt privat, i andre indgår man i et større fællesskab.
En nyttehave er – som navnet antyder – en have, som først og fremmest skal være til nytte. Det betyder, at man primært dyrker den som en køkkenhave, hvor man får udbytte af jorden i form af afgrøder.
Byboernes køkkenhave
Nyttehaven er typisk byboernes køkkenhave – en jordlod, der ligger side om side med andre jordlodder i udkanten af en by. Man lejer en jordlod i en nyttehave, som ofte administreres af en haveforening. Et stort antal nyttehaveforeninger er medlem af Kolonihaveforbundet.
Nyttehaver kaldes også daghaver og er mindre haver, hvor man dyrker grøntsager, bær eller frugt i modsætning til en prydhave, som hovedsageligt består af blomster, træer og buske. Der kan også være blomster i en nyttehave, men som regel udgør de en mindre del af jordstykket – da haven som nævnt skal være til ”nytte”.
Forskellen på en kolonihave og en nyttehave
Kolonihave/overnatningshave: en have med et hus. En kolonihave har ofte et større grundareal end en nyttehave og mulighed for overnatning i huset i havesæsonen.
Nyttehave/daghave: en jordlod, man dyrker afgrøder på. Til haven hører tit et mindre (redskabs)skur, som står uden for jordlodden, og som man ikke må overnatte i. For begge havetyper gælder, at jorden som regel udlejes til haveforeningen af kommunen, staten eller DSB.
Hverken hegn eller hæk
Til forskel fra en kolonihave er der hverken hæk eller hegn mellem jordlodderne i en traditionel nyttehave. Allerhøjest er skellet markeret med en snor. Da nyttehavefolket arbejder tæt på hinanden, opstår her nemt ven- og fællesskaber. Man falder let i snak med sine havenaboer på alle sider af ens jordlod.
De fleste deler gerne gavmildt ud af gode tips og erfaringer med dyrkningen af grøntsager – som fx hvornår porrerne optimalt kan sættes i jorden, hvilken tomatsort der er mest skimmelresistent, og hvordan man undgår, at sultne duer og snegle spiser alle ens nyspirede salat- eller kålplanter.
Små huse eller skure
Til en nyttehave hører ofte et lille hus eller skur, som ikke ligger på selve jordlodden, men i nærheden af den. Man må ikke bygge på selve jordlodden, hvor man dyrker. Huset bruges bl.a. til redskaber, havetøj og opbevaring af frø og løg. Her er også plads til enkelte køkkenredskaber, så man fx kan nyde sin frokost eller en kop kaffe ved huset. Man må ikke overnatte i huset.
Hvordan får man en nyttehave?
Der er stor interesse for at dyrke afgrøder rundt om i Danmarks forskellige haveforeninger. Det gælder også for nyttehaveforeningen Sundvænget tæt på Amager Strand i København. Når foreningen én gang årligt, den 1. marts, åbner for opskrivning af nye medlemmer på ventelisten, tager det under ti minutter, før ventelisten til havens ledige jordlodder er fyldt op.
Der er to-tre års ventetid på et jordstykke, som man lejer for ca. 2.200 kr. årligt med adgang til et delt haveskur, et fælles medlemshus og andre fællesfaciliteter som fx haveredskaber. På Kolonihaveforbundet.dk kan man bl.a. finde adresser på nyttehaveforeninger rundt om i landet.
