Blog

Helenes selvbyggerhus

Af Frank Kirkegaard Hansen, havearkitekt |
Helene nyder mange solskinstimer i sin nye udestue, der har et fantastisk lysindfald.

Manglende erfaring og viden behøver ikke at være en hæmsko for at renovere dit eget kolonihavehus. Helene Guckelberger er et godt eksempel på, at meget kan lade sig gøre, hvis man smøger ærmerne op, og selv tror på, at det nok skal gå.

”Sådan noget lorte pis! Det er slet ikke til at overskue. Presenning over HELE TAGET, pis og lort. Jeg si’r det bare!” Helene Guckelberger var meget direkte, da hun postede et af sine første opslag på Facebook om sit ”nye” kolonihavehus, hun netop havde overtaget på Amager. Hun var faldet pladask for det charmerende, men også faldefærdige kolonihavehus med de småsprossede vinduer. Hun måtte dog hurtigt erkende, at noget skulle der gøres, hvis hun skulle have et langt og lykkeligt kolonihaveliv.

“Jeg gik fuldstændig i chok.”

– Helene

Helene er stress- og parterapeut og arbejder bl.a. med at hjælpe folk ud af fastlåste rammer og mønstre. Hendes speciale er at hjælpe kvinder, der længes efter at udfolde deres sande potentiale og genskabe tilliden til sig selv.

Kærlighed gør blind

”Det var kærlighed ved første blik, men jeg må nok erkende, at kærligheden gjorde mig lidt blind,” fortæller Helene. Det charmerende kolonihavehus viste sig at være en faldefærdig rønne. Glasset var ved at falde ud af sine rammer, og skydedøren blæste simpelthen ud i den første efterårsstorm.

Helene bruger ofte sit kolonihaveprojekt som et eksempel på, at man kan meget mere end man tror, hvis man kan visualisere sit projekt og ikke lader sig begrænse af, hvad andre tænker og mener.
Helene tror på manifestation, og at det starter som et indre billede eller en følelse.

En dag blev Helene opmærksom på, at der var fugtigt på loftet og væggene. Det viste sig, at der var masser af vand oppe på loftet. Det havde ubemærket regnet ind i årevis, og fugten var trukket ned i de bærende bjælker og sokler, der nu var rådne og ikke til at redde. ”Jeg gik fuldstændig i chok og havde et helt døgn, hvor jeg nærmest nedsmeltede og knap nok trak vejret,” fortæller Helene.

Hun vidste med det samme, at vandskaden havde fatale konsekvenser. Halvdelen af huset var plimråddent og kunne ikke reddes, og forsikringen dækkede ikke, da det ikke var en pludselig opstået skade.

Det gamle, nedslidte kolonihavehus.

På med arbejdstøjet

”Jeg lå søvnløs ved tanken om, hvordan jeg skulle få råd til et nyt hus. Det kunne jo løbe op i en halv million, og det havde jeg slet ikke råd til. Det var helt urealistisk. Men efter en kort tænkepause bestemte jeg mig for at skaffe 200.000 kr. ved at arbejde røven ud af bukserne. Så jeg tog ekstra døgnvagter, lejede lejligheden ud og sagde ja til alt ekstraarbejde. Og 10 måneder senere stod der 200.000 kr. på min konto!” Det var nok til, at jeg kunne købe byggematerialer og få nogen til at bygge råhuset. Altså et hus uden yderbeklædning eller vægge indendørs, blot isoleret og dækket med plastik. Derfra var det så op til mig at gøre projektet færdigt så billigt som muligt. Så jeg måtte selv i arbejdstøjet!”

Det nye kolonihavehus har fået et helt andet udtryk, men er stadig holdt i en gammeldags, charmerende kolonihavestil.

“Når jeg var lige ved at give op, kom der altid hjælp.”

– Helene

Learning by doing

”Jeg havde ingen forudsætninger, men jeg voksede step by step. Jeg lærte at stå med de store save, jeg lærte at skære med stiksav og kile skæve brædder på plads. Jeg havde aldrig før stået med et så sindssygt projekt. Men noget indeni mig gik til arbejdet med en struktur, jeg ikke anede, jeg havde.

Helenes udendørs hyggekrog til skygge og hvile.

Alt træ blev båret fra forhaven og ind i huset på mine skuldre. Og jeg havde selvfølgelig købt de lækreste tykke gulvbrædder. Jeg gik i gang sidst på vinteren og havde lejet min lejlighed ud pr. 1. maj, så gulvet skulle senest være lagt, malet og lakeret der,” fortæller den københavnske kolonist og fortsætter: ”Det var de vildeste fire måneder, jeg knoklede hver dag på huset. Når jeg var lige ved at give op, kom der altid hjælp. En kom forbi og hjalp med seks brædder. En anden dag kom svigersønnen med nogle gutter og fik sat de ydre forskallingsbrædder på bagvæggen.”

Flot resultat

Takket været gå-på-mod, brug af genbrugsmaterialer og stor opfindsomhed kan Helene nu sidde og hygge sig i sit flotte kolonihavehus med den smukke udestue. Hun bruger nu sit eget eksempel med renovering af kolonihavehuset som ”case” i hendes praksis med at hjælpe andre kvinder til at slippe fastgroede vaner og tankegange, så de kan realisere deres drømme. Et af hendes seneste opslag omkring kolonihavehuset på Facebook viser, at hun er kommet godt i mål:

”Hvor er jeg bare den heldigste i hele verden. Elsker min kolonihave! Glad og taknemmelig, hver morgen jeg vågner – også når det regner.”

”For mange år siden, længe før jeg fik kolonihaven, fandt jeg et billede af den smukkeste udestue. Jeg hang billedet op i min stue og glemte det lidt, det hang der bare, men jeg så jo ubevidst på det hver dag. Men det er den udestue jeg har i dag!” smiler Helene.

Læs også
Til toppen