Fotos: Frank Kirkegaard Hansen.
Nyere forskning viser, at ophold i haven er sundt for både krop og sjæl. Det har inkarnerede kolonihavelejere vidst længe. Men for nye kolonihavefolk kan det stadig være lidt af en åbenbaring, når de for første gang oplever glæden ved at fortabe sig i havearbejdet. Jeg har besøgt Mie Hinge for at høre om hendes første år med egen kolonihave.
Jeg finder Mie i hendes kolonihave på en af de sjældne solskinsdage i november. Hun er ved at rydde op i haven og går og spreder visne blade ud over et bed. Der er sat hvidløg til næste år, som allerede er spiret frem. Enkelte røde grønkål er stadig tilbage, men ellers er sæsonen endegyldigt slut – og Mie kan nu se tilbage på sin første sæson som kolonihavelejer.
Glæden ved det basale
”Planen var, at det skulle være en økonomisk hjælp at høste egne grøntsager, og det har været en stor tilfredsstillelse at komme hjem med egen høst og lave mad af det, jeg selv har dyrket,” forklarer Mie og uddyber: ”Jeg har fået førtidspension pga. ADHD og stress. Derfor måtte jeg givet slip på mit arbejde. Men i havedyrkningen føler jeg, at jeg stadig tager ansvar for min egen forsørgelse,” fortæller den bornholmske kolonist.
I kolonihaven oplever Mie glæde ved de helt nære ting. ”Der er både glæden ved at spise sit eget hjemmedyrkede måltid, at tørre æbler til vinteren og det at sidde i en solstråle og se en hare springe over et hegn; eller fiskehejren, der flyver, når jeg kommer kørende med trillebøren langs åen. Det har også været en stor tilfredsstillelse at få malet og indrettet huset. Tilfredsstillelsen ved at have skabt et lille kolonihavehjem. Det er 100 % mit sted.”
Haveklub gav præstationsangst
Mie har prøvet at være med i Haveselskabets køkkenhaveskole, men det fungerede ikke for hende. ”Jeg kunne ikke rumme det. Det triggede min stress, for jeg befinder mig på Bornholm, og her er vi altid lidt bagefter med foråret.
Haveklubben havde en facebookgruppe, hvor vi kunne kommunikere med hinanden og se, hvor langt vi var kommet. Jeg var altid bagud, og de tekster, vi skulle læse, kunne jeg ikke rumme. Det endte med at blive et pres for mig,” fortæller Mie og fortsætter: ”Men det er noget helt andet, når jeg fx spørger min nabo her i foreningen: ”Hvordan gør jeg det her?” eller ”hvad er bedst?” – Når jeg står med det i hånden, så er det helt konkret. Og den personlige relation mellem mig og min nabo gør en kæmpe forskel, og at jeg meget bedre kan rumme det.”
– Mie”Proportionerne bliver sat på plads, og ens egne problemer fylder pludselig ikke så meget.”
Haven som frirum
”Jeg har fundet ud af, at alle har en mening om, hvordan haven skal passes. Og jeg har fået mange gode råd, men efterhånden gør jeg, hvad der passer bedst til mig. Fra at jeg fik kolonihaven for at kunne dyrke mine egne grøntsager, er den nu mere blevet til et frirum. Det er måske endda blevet det vigtigste; at jeg kan tage herned og slappe af. Her føler jeg, at jeg kan trække vejret helt ned i lungerne.
Herude er der ikke noget loft, men åbent hele vejen op, og ens egen krop får det rigtige perspektiv i forhold til de store træer og resten af naturen. Proportionerne bliver sat på plads, og ens egne problemer fylder pludselig ikke helt så meget.”
– Mie“Her ligger succesen ikke kun i mine arbejdende hænder – planterne har også et liv i sig selv.”
En uforpligtende tilværelse
”Hvis der er kaos i hovedet, så kan der også hurtigt blive kaos i hjemmet, og så kan det være svært at invitere folk indenfor. I kolonihaven er besøg ikke så forpligtende, og det kræver ikke så meget at sidde og drikke en kop kaffe i haven. Det kan jeg meget bedre overskue. Man kan også holde pauser i samtalen, for så er der lige noget, der skal ordnes, eller man kommer til at sidde og nyde solen og stilheden. Det er dejligt befriende,” fortæller Mie.
Mie er billedkunstner, og selvom hun elsker at være i kreativ, så kan det at skabe et maleri godt give hende præstationsangst. ”Men når jeg arbejder i haven, gør jeg noget for planterne. Her ligger succesen ikke kun i mine arbejdende hænder – planterne har også et liv i sig selv. Hvordan det går, er ikke kun op til mig. Og hvis det ikke bliver godt, så har jeg en chance igen næste år.”
Havearbejde er sundt for krop og sjæl
Studier fra både USA, Europa, Asien og Mellemøsten viser, at havearbejde er med til at forebygge depression, hjertekarsygdomme og andre følger af kronisk stress. Samtidig er havearbejde en god og afvekslende motion, der giver dig styrke, smidighed og balance, samtidig med at du forbrænder en masse energi, uden du egentlig opdager det.
Haver på recept
Rundt om i verden tilbydes haveterapi til folk, der er blevet syge af stress eller til soldater med PTSD (posttraumatisk stressforstyrrelse). I Danmark har vi bl.a. Terapihaven Nacadia nær Hørsholm, der er anlagt som en vild skovhave af Københavns Universitet. Den er skabt ud fra viden om, at grønne omgivelser får mennesker til at restituere, og designet af haven understøtter naturbaseret terapi.
