Midt i Odenses pulserende hjerte gemmer sig et grønt åndehul ved navn H/F Heltengen. Iblandt foreningens 20 havelodder har Dorthe skabt sit eget fristed, hvor tiden slår en langsommere takt, og hvor livet nydes i krydsfeltet mellem byliv og natur.
En stor opgave
“Jeg var solgt,” siger Dorthe om det øjeblik, hun trådte ind ad den slidte havelåge i 2019. En tilgroet have, et forsømt drivhus og et hus i dårlig stand havde fået alle på ventelisten før hende til at sige nej. Men for Dorthe åbnede kolonihaven op for en verden af potentiale, hvor hendes kreativitet, nysgerrighed og kærlighed til naturen kunne folde sig ud.
Langsomt, med hjælp fra tømrer-svigersønnen og masser af genbrugsfund, begyndte kolonihaven at tage form. “Vi har næsten ikke købt noget nyt til haven,” fortæller den 57-årige kolonist, der brænder for at give nyt liv til genbrug. Et fladskærms-tv er den eneste nye tilføjelse, og det er mest for at lokke manden til kolonihaven. “Han går ikke op i have, men så kan han se Tour de France, mens jeg sysler i haven,” griner Dorthe.
Haven som meditationsrum
Fem sæsoner er nu blevet brugt til at forvandle, renovere og forbedre kolonihaven. I dag består den 300 kvm store have af farverige blomsterbede, indbydende hyggekroge, et velindrettet drivhus og masser af personlighed i form af kunst og unikke souvenirs fra fjerne egne, som pryder både have og hus. Mens hyggekrogene fyldes med kærlige stunder sammen med børnebørnene, fungerer de også som meditationsrum for Dorthe, der finder glæde i at udøve sin spiritualitet i haven.
– Dorthe“Det føles som at vende tilbage til noget oprindeligt.”
Kontrast mellem natur og by
Selvom Dorthe elsker sit kolonihaveliv, er det ikke det eneste, der definerer hende. Hun nyder også bylivet, kunsten og kulturen, som blot er et stenkast væk fra hendes havelåge. “Jeg elsker at indsnuse atmosfæren i byen, besøge caféer, museer, udstillinger og gallerier,” fortæller hun. For den fynske kolonist er det netop i balancen mellem byens livlige puls og naturens ro, at hun trives bedst. “Det ene kunne ikke eksistere uden det andet,” tilføjer hun.
– Dorthe“Jeg kan jo dårligt huske, hvad planterne hedder.”
Den spirituelle kolonist beskriver sit liv i lejligheden som “komfortabelt”, og hun sætter pris på muligheden for at dyrke andre interesser her i løbet af vintermånederne.
På trods af de færre bekvemmeligheder i kolonihaven, herunder mangel på indlagt vand, er det her, hun finder allermest ro: “Det føles som at vende tilbage til noget mere oprindeligt. Træde ud af det moderne menneskes hamsterhjul og tankemylder og være til stede i nuet,” forklarer Dorthe, inden hun kort bliver afbrudt af en nabo, der venligt hilser over hækken.
Anarkistisk havedyrkning
Mens nogle kolonister laver deres haveplaner i et excel-ark, har Dorthe et mere afslappet forhold til sin haveplanlægning. “Jeg kan jo dårligt huske, hvad planterne hedder og går ikke specielt meget op i det,” griner Dorthe, inden hun med begejstring peger på en sjælden sommerfugl, der lander i haven.
Den fynske kolonist er ikke interesseret i at følge trends, og hun lader sig sjældent begrænse af andres haveråd – eller fraråd. “Hvis nogen fortæller mig, at jeg har plantet mine agurker for tidligt, så er mit svar – vissevasse! De kan sagtens gro nu.” Og ofte får Dorthe ret.
– Dorthe“Investér i forholdene omkring dig.”
Engageret i fællesskabet
For Dorthe handler kolonihavelivet ikke kun om at nyde sin egen have; det handler også om at være en del af et fællesskab. Som formand for den odenseanske haveforening stræber Dorthe efter at skabe et fællesskab præget af mangfoldighed og respekt, hvor alle føler sig velkomne, uanset hvad de bruger haven til.
Den fynske kolonihaveformand opfordrer jævnligt medlemmerne til at deltage i de arrangementer, der afholdes. “Investér i forholdene omkring dig – det kommer også dig selv til gode,” fortæller Dorthe, idet hun tager en slurk af sin kaffe. “Har du et problem med naboens højtragende træ, så er det nemmere at få sagt, når man lige har siddet sammen til en høstfest og spist frikadeller og kold kartoffelsalat,” tilføjer hun med et smil.
Kærligheden er overalt
Mens byens travlhed fortsætter udenfor H/F Heltengens grønne hække, er der på denne solrige junidag, hvor vi besøger Dorthe, kun lyden af fuglekvidder, en fjern græsslåmaskine og naboer, der hilser over hækken. Tæt på byens hjerte, men alligevel langt nok væk fra den urbane larm. En larm, Dorthe omfavner lige så meget som naturens ro. For på trods af kontrasterne i Dorthes liv, er der én konstant: kærligheden til sine omgivelser.
