Blog

Guldklumper og urtesalt

Af Bettina Gram & Mette Esmark, forfattere og nyttehaveentusiaster |
Amagermuseets nyttehave bugner af grøntsager med historiske rødder tilbage til amagerbønderne fra 1500-tallet.

Nyttehaven på Amagermuseet er både en nutidig køkkenhave og et stykke kulturhistorie. Børn og voksne kommer i nærkontakt med grøntsager, som har været dyrket i over 500 år på øen, der engang var Københavns spisekammer.

Børnene jubler af glæde, hver gang Niels med sin greb befrier en kartoffelplante fra bedet i museets nyttehave. De følger nysgerrigt hans arbejde og prøver også selv at grave kartofler op af den lækre, sorte muld. Børnene kender godt kartoflen. De har bare aldrig set en kartoffelplante eller vidst, at kartofler vokser på dens rødder.

Forældrene følger lige så spændte arbejdet med at befri ”guldklumperne”. Imens fortæller Niels om gamle dyrkningsmetoder, afgrøder og bondeliv i flere århundreder på Amager. Han er en af Amagermuseets frivillige, som levendegør øens historie for de besøgende.

I juli kan børn være amagerbonde for en dag på Amagermuseet. Arbejdet i nyttehaven er et stort hit.

Gæt en krydderurt

Inde i køkkenet i den ene af Amagermuseet to firlængede bindingsværksgårde står Lisbeth Riget Petersen og byder museets besøgende på hjemmelavet urtete, urtesalt, skvalderkålssuppe, brændenældepesto og valnøddesnaps.

Lisbeth deltager i en uge af sin sommerferie på museets formidlingskursus. Som afsluttende prøve vælger hun at formidle viden om krydderurter til museets besøgende. Hun har selv en nyttehave i N/F Sundvænget tæt på Amager Strand og trækker meget på sit kendskab om urterne derfra.

Både små og store gæster smager på krydderurterne på bordet foran hende og prøver at gætte, om det er timian, salvie eller rosmarin. De taler om, hvad urterne kan bruges til.

Lisbeth Riget Petersen tilbyder museets besøgende at smage på krydderurter og deler af sin store viden om, hvad de er velegnede til i husholdningen.

Amagerbøndernes baghave

Amagermuseet ligger i St. Magleby tæt på Dragør og er også kendt som Hollænderbyen. Her gav kong Christian 2. i 1521 en gruppe hollandske bønder jord og særrettigheder, så de kunne dyrke friske grøntsager til kongehuset.

Københavnske borgere fik også glæde af og smag for grøntsagerne, som de kunne købe på ugentlige torvedage i hovedstaden. Dengang var den 13 km lange tur fra Amager til indre by en større rejse, da den foregik med tungtlæssede hestevogne.

De hollandske bønder dyrkede grøntsager på marker med henblik på salg, til forskel for de danske bønder på Amager, som dengang havde mindre jordlodder nær deres huse. Især hvidkål var hollændernes speciale, foruden bl.a. smørproduktion og ålefangst.

Amagerbønder med både hollandske og danske aner leverede helt frem til begyndelsen af 1900-tallet op til knap halvdelen af de grøntsager, som københavnerne spiste.

Amagermuseets nyttehave bugner af grøntsager med historiske rødder tilbage til amagerbønderne fra 1500-tallet.

Amagermuseet

Amagermuseet blev etableret i 1922. I museets nyttehave dyrker en gruppe frivillige bl.a. nogle af de samme grøntsager, som hollænderbønderne solgte på markedet i København fra midten af 1500-tallet og flere hundreder år frem.

  • Hak groft salt og løvstikke sammen i forholdet ca. 1:1.
  • Lad det tørre grundigt, og hæld derefter urtesaltet i en beholder.
  • Brug saltet som en grøntsagsterning i retter og fx i kogevand til kartofler.
Læs også
Til toppen