Dette er sidste indlæg i en todelt artikelserie, hvor vi fortæller om de første 120 år i kolonihavefolkets historie gennem Nationalmuseets indsamlede beretninger.
Hvad enten det er en hvæsende primus og ”Richs der drikk’s” eller den strømlinede italienske kaffemaskine, der serverer søndagshyggen, kan kolonihavefolket på tværs af tiden blive enige om de grundlæggende ting: De bor først og fremmest i kolonihave, fordi de kan lide frisk luft og fællesskab og en lille plet jord, hvor de selv bestemmer.
Mange kolonihaver blev nedlagt i årene efter 2. verdenskrig for at skaffe plads til den voksende industri og nye boligkvarterer i byerne. Samtidig valgte mange at flytte ud af de større byer i 1960’erne og -70’erne, når de stiftede familie. De skulle ud til forstædernes lys og luft og egen have. Mange ældre blev derimod boende i byerne. I 1977 var kolonihavefolket stadig overvejende arbejdere og funktionærer, mens der var blevet færre selvstændige i haverne.
Nye huse med vand og el
I løbet af perioden fik kolonihavefolket generelt flere penge mellem hænderne. Nu ville man have fabriksfremstillede fritidshuse og indlagt vand og elektricitet. Haven blev et sted, hvor man slappede af og hyggede sig med familie og venner. Ofte var folk kun i haven i weekender og ferier.
Men kolonihaven havde tilsyneladende stadig den samme betydning for kolonihavefolket som tidligere. Det kan man blandt andet læse af denne mands beretning. Han er født i 1902 og fortæller i 1977:
”Kolonihave, jo det er Jord under Neglene, det er at se Naturens Vidundere komme frem indenfor sit eget Omraade. Her har man et sted, hvor man selv raader og nyder ikke blot den friske Luft, men hvor man faar Udløsning for Kræfter og Tanker, hvor man (…) samles med Familien, skændes om hvor ”dit” skal staa og hvorfor man ikke vil have ”dat” med. Stedet hvor man konkurrerer med naboen (…) og gaar til Marketenderiet og køber en Fredsbajer”.
Igen moderne at bo i kolonihave
Fra 1980 til 2004 var udviklingen i de større byer præget af, at de unge flyttede ind, i takt med at den ældre generation faldt fra. Men i modsætning til tidligere blev den yngre generation boende. Den udvikling så man især i København og de større byer i Østjylland.
Priserne på boligmarkedet steg, og mange havde hverken råd til en villa i forstæderne eller et sommerhus. Samtidig var lejlighedernes standard blevet bedre, så det var acceptabelt for familierne at blive. Og når man bor i en lejlighed, er der behov for at få frisk luft og adgang til noget jord, så kolonihaven blev et godt supplement til lejligheden i byen.
Miljøministeriet skrev i år 2000, at det igen var populært at have kolonihave, og der var et stort behov for flere kolonihaver omkring byerne. Spurgte man ude i kolonihaveforeningerne, havde ventelisterne aldrig været længere. Kolonihavernes popularitet blev bekræftet, når man slog op i dameblade og boligmagasiner – det var blevet moderne at have kolonihave.
Høje priser på permanente haver
I 1977 opgjorde Kolonihaveforbundet, at halvdelen af deres medlemmer var over 60 år og primært var eller havde været arbejdere og funktionærer, der boede i lejlighed i byen. I år 2000 tegnede der sig et billede af, at kolonihavefolket var blevet yngre og bredere sammensat, især i de større byer. Der var kommet mange familier med børn, og flere af de nye haveejere var håndværkere og akademikere. Fælles for dem alle var dog stadig, at de boede i lejlighed.
Med den stigende efterspørgsel røg priserne op. Samtidig var 80 % af haverne blevet permanente i år 2000, og med kolonihaveloven fra 2001 var hovedparten af kolonihaverne i praksis fredet.
Artiklen bygger på de beretninger, som Nationalmuseet omkring 1980 samlede ind fra kolonihavefolk over hele Danmark, bl.a. gennem Kolonihaveforbundets medlemsblad. Etnolog Inger Tolstrup skrev sin magisterkonferens om beretningerne i 1980 og konkluderede: ”Små sommerhuse, jord og frisk luft er kvaliteter i sig selv, men rummer også muligheder for kreativitet og fællesskab. Ressourcebevidsthed, udnyttelse af egne evner og fællesskab er ikke mindre nødvendige nu, end det var i 30erne.”
