Nogle køber kolonihave for at få jord under neglene. Andre for at blive del af et fællesskab. For Finn handlede det om at finde et idyllisk fristed sammen med kæresten. Men bag kulissen i H/F Jørgen Berthelsens Minde var idyllen truet af skævvridning og uretfærdige praksisser. Noget, som Finn ikke kunne se stiltiende til – og som drev ham til at stille op som formand.
At deltage i frivilligt bestyrelsesarbejde var en tanke, der aldrig havde strejfet den aalborgensiske kolonist, Finn Lund Nyby. Ikke desto mindre kom det hurtigt til at fylde en stor del af hans tilværelse i kolonihaven. En tilværelse, alle danskere fik lov til at få indblik i, i sommerens omdiskuterede dokumentarserie “Balladen om kolonihaven”.
Der er noget galt
Uden nogen forudgående erfaring inden for kolonihavelivet gik Finn ind til sin første generalforsamling i 2018 med et åbent sind. Dog stod det hurtigt klart for ham, at foreningen var skruet sammen på en måde, som han fandt vanskelig. Flere punkter på dagsordenen fik Finn til at hæve et forundret øjenbryn og stille skarpe spørgsmål. Pludselig var den nyankomne kolonist ikke længere en anonym deltager, og efter sin debut på generalforsamlingen indtrådte han i bestyrelsen. ”Jeg kunne da i hvert fald sidde i bestyrelsen og forsøge at gøre et eller andet,” er Finns egne ord på den forholdsvis spontane beslutning.
At blive en del af bestyrelsens beslutningsprocesser gjorde det tydeligt for Finn, at den nordjyske forening var plaget af uskrevne regler, nepotisme og forskelsbehandling. En praksis med uretmæssige påbud, vennetjenester og såkaldte lokumsaftaler trivedes. “Det var tydeligt, at nogen blev forfordelt,” fortæller Finn. Hans skepsis tiltrak opmærksomhed, og flere medlemmer begyndte at betragte ham som kilden til den nødvendige forandring i foreningen. Efter gentagne opfordringer til at stille op som formand tog Finn udfordringen op på generalforsamlingen i 2021 – og vandt.
– Finn Lund Nyby”At påtage sig et tillidshverv forpligter.”
Tiden som ny formand
Den nye formands første tid var svær og præget af meget modstand. Hvisken i krogene, aggressive SMS’er, personlige angreb og øgenavne som “Putin” og “regelrytter” blev en del af Finns og den nye bestyrelses tilværelse i foreningen. “Jeg kan godt forstå, at det kan være svært at forholde sig til, at der pludselig kommer en ny udefra, der gerne vil ændre på tingene,” siger Finn.
Ikke desto mindre fastslår han, at personlige angreb aldrig er acceptabelt. “Det er helt i orden at være uenig med mig, så længe vi kan enes om at opretholde en ordentlig tone over for hinanden,” understreger formanden.
Selvom konfliktniveauet var højt, og de personlige angreb frustrerede Finn, lod han sig aldrig påvirke personligt af dem. Et råd, han gerne vil give videre til andre, der overvejer at stille op som frivillig.
Hvad skal vi med regler?
Under ledelse af Finn kastede den nye bestyrelse sig aktivt ind i kampen om at eliminere de uskrevne regler, der hidtil havde hersket, og som skabte en skævvridning i den nordjyske forening. Samtidig begyndte bestyrelsen at håndhæve de regler, man tidligere havde set gennem fingre med. “Vi kan sagtens diskutere, om nogle af reglerne er forældede, men så længe de eksisterer i vedtægterne, skal de overholdes,” fastslår Finn.
Ifølge Finn giver det ikke mening at have hverken vedtægter eller en bestyrelse i en forening, hvis man ikke har hensigt eller vilje til at håndhæve dem i dagligdagen. “At påtage sig et tillidshverv forpligter,” indskyder han.
Samtidig foreslår Finn, at man bør se nærmere på de såkaldte gummiparagraffer, der hersker i mange kolonihaveforeninger, som ofte er uklare og tvetydige: “Enten bør de afskaffes eller præciseres.” Tydelige regler er især vigtige i kolonihaveforeninger, hvor folk lever i et fællesskab så tæt på hinanden, uddyber han.
– Finn Lund Nyby”Bliv bedre til at sortere i, hvad der hører til bestyrelsesarbejdet.”
Formandens motivation
Midt i al den modstand kan man undre sig over, hvad der motiverer en mand til at fortsætte sit hverv – som ovenikøbet er frivilligt. Til det svarer Finn uden tøven: “At mærke, at det, man gør, virker.”
Ønsket om forandring og en grundlæggende retfærdighedssans er ligeledes det brændstof, der driver Finns formandskab: “Jeg gik til valg på retfærdighed. Og på, at alle havelejere skal behandles ens og efter reglerne.” Vil man derfor gerne bidrage til at gøre en forskel og understøtte demokratiet, er det ifølge Finn en rigtig god idé at stille op til en bestyrelsespost i sin forening.
Gode råd til andre foreninger
At rekruttere medlemmer til bestyrelsesarbejde er som bekendt en udfordring for mange foreninger. Her kommer Finn med nogle velovervejede råd til både eksisterende og fremtidige foreningsbestyrelser: ”Bliv bedre til at sortere i, hvad der reelt hører til bestyrelsesarbejdet.” I Jørgen Berthelsens Minde har bestyrelsen fx besluttet, at det ikke er en bestyrelsesopgave at facilitere salg af øl i foreningshuset. ”Lad dem i foreningen, der har lyst til det, tage sig af det,” forklarer han.
Den aalborgensiske formand har ligeledes et råd til de menige medlemmer: ”Vær mere synlig i opbakningen af jeres frivillige.” Finn taler af erfaring, når han fortæller, at det sommetider kan føles ensomt at bestride en bestyrelsespost. Men støtte fra medlemmerne udgør en væsentlig motivation i det daglige frivillige arbejde. ”Også i kampen om at bevare den gode tone er det vigtigt, at vi står sammen,” tilføjer formanden.
Pustet liv i debat
Efter lange overvejelser besluttede Finn at blive på posten som formand – en beslutning, der blev bakket op af flertallet på en ekstraordinær generalforsamling. Selvom det for mange har virket til, at Finn og den nye bestyrelse havde kastet sig ud i en næsten umulig kamp, så har deres situation pustet liv i en tiltrængt debat om, hvordan vi opfører os over for hinanden.
Serien har på samme tid kastet lys over mange af de udfordringer, der eksisterer ude i resten af foreningsdanmark: konflikter, en hård tone, nyt over for gammelt og udfordringer ved frivilligt engagement.
Finn nærer optimisme omkring fremtiden og tror på, at den ild, denne debat har antændt, kan bane vejen for mere oplysning og positive forandringer. Noget, som ifølge Finn allerede kan mærkes i Jørgen Berthelsens Minde i Aalborg.
