Jorden i drivhuset er ikke under den samme påvirkning som jorden i vores køkkenhaver. Drivhusets jord er skånet for de til tider store vandmængder, der falder i vinterhalvåret samt den værste portion frost og kulde. Under drivhusets beskyttende tag er vi selv herre over fugtigheden og til dels også varmen. Lyset er en begrænsende faktor for vækst, men der er stadig meget, der kan lade sig gøre, så vi kan høste friske afgrøder året rundt.
Jeg dyrker afgrøderne i mit drivhus direkte i jorden i højbede uden bund og har enkelte krukker med krydderurter. Jeg bruger hverken ekstra varme eller lys. Jorden udskiftes ikke, men plejes med kompost og så stor en variation af afgrøder, som det nu er muligt i et drivhus.
Forårsafgrøderne
I midten af februar er dagslyset ved at vende så meget tilbage, at væksten kan starte. På det tidspunkt sår jeg radiser, rucola og spinat i jorden, hvor der ikke vokser overvintrende afgrøder. I slutningen af marts måned og 1-2 måneder frem kan de høstes, og især radiser og rucola dækker i den periode et tiltrængt behov for kraftig smag af friske urter.
Den overvintrede salat, der er plantet ud i september/oktober, vokser langsomt i starten, men i marts måned er bladene så store, så de kan høstes helt indtil omkring starten af juni, hvor de går i stok.
Hvis jeg ikke får høstet alle afgrøderne, før de går i stok, rykker jeg dem op med rod og fordeler dem over jorden, så de kan fladekompostere. Rucolaen går i blomst, men den fortsætter alligevel med at give smagfulde blade, så der lader jeg et par planter blive stående.
Sommerafgrøderne
I slutningen af maj og starten af juni er det endelig tid til at udplante de afgrøder, som er hovedårsagen til, at jeg har fået et drivhus. Indtil nu er de sarte tomater, agurker, peberfrugter og chilier blevet båret frem og tilbage fra stuen om natten til drivhuset om dagen for at få mest muligt lys, men stadig undgå de lidt for lave nattetemperaturer.
Det er nattetemperaturen i drivhuset, der afgør, hvornår drivhusplanterne kan plantes ud. De plantes ud, når nattetemperaturen er stabil omkring 10° C. Senere følger de lidt mere sarte agurk, peberfrugt og chili.
For at udnytte pladsen under de slanke agurker og tomater, planter jeg basilikum og tagetes. I krukkerne står citronverbena, flerårig basilikum og de chilier, der ikke er plads til i bedene.
Vinterafgrøderne
I starten af september sår jeg salat, som jeg planter ud en måneds tid senere under agurkerne, der på det tidspunkt er på deres allersidste, hvis de ikke allerede har givet efter for efterårets udbud af svampesygdomme.
Omkring november måned rydder jeg drivhuset for de sidste drivhusplanter. I køkkenhaven er der nu ved at være risiko for nattefrost, som tager livet af bl.a. bladbeder, bladselleri og persille. Ved at grave dem op og flytte dem ind i drivhuset kan jeg forlænge sæsonen. De skal vandes grundigt efter flytningen. Væksten går i stå i begyndelsen af december og starter først igen, når lyset vender tilbage i februar, men især bladbederne holder sig friske, og det er en god fornemmelse at kunne høste selv om vinteren.
