Blog

Herlige hornvioler

Af Mathias Emil – haveskribent |
Her får man virkelig forårsfornemmelser, og der skal hverken luges eller vandes  – det klares af en frisk forårsbyge.

En af forårets fineste forårsbebudere er hornvioler og stedmoder, der nemt kan plantes i haven allerede fra først i marts for at blomstre helt til midsommer. Det er en blomstring, som ingen andre forårsblomster, og måske netop derfor er den en favorit i mange kolonihaver.

Nok er de små, fine hornvioler ikke så høje, strunke og prangende som nogle af forårets virkelige primadonnaer, tulipaner og påskeliljer, men det gør dem ikke mindre skattede. De små forårsbebudere kan med den rette placering og pasning udvikle sig til imponerende blomsterpuder med flere hundrede blomster, der til forveksling ligner en samling små, glade ansigter.

Fin i frost

Har man prøvet at plante en krukke til med struttende friske hornvioler og glædet sig til at gense blomsterrigdommen den kommende morgen efter en frostnat, kan man nemt blive ganske forskrækket over at opdage, at hele arrangementet er klasket fuldstændig sammen som en lille, forfrossen buket. Man kan tænke, at nu er det ude med de små, men når nattefrosten letter, og solen igen titter frem, så vil hornviolerne på mirakuløs vis rejse sig igen – som var intet hændt. En fin evne, som gør hornviolerne særligt velegnede til de tidlige forårskrukker.

Hornvioler og stedmoderblomster har en dejlig charme i gamle, patinerede urtepotter.
De små blomster bidrager med farve, lethed og nostalgi i haven.
Med deres fine blomster i alt fra sarte pasteller til dybe dramatiske nuancer, passer de ind overalt.
Hornvioler og stedmoder er alsidige og elsket for deres lange blomstringstid.

En imponerende variation

Hornvioler og ikke mindst stedmoder findes i et hav af forskellige farver. Mange er pastelfarvede, og er man en romantisk sjæl, kan det være elegant at blande hvide, creme, rosa og lyseblå toner. Er man til de mere skrappe kulører, kan det være brandflot at købe ind efter temaet “solopgang” med orange, mørkerøde og lilla farver eller måske vælge de helt mørke toner for ægte forårsdramatik i haven. Skal det være som i mormors kolonihave og lidt ekstra kitsch, findes en række hornvioler og stedmoder med spættede kronblade og sjove, underlige og nogle gange næsten outrerede farvekombinationer. Valget er heldigvis dit og er helt personligt.

Blomsterhovederne vender sig mod solen og ligner en flok af små, glade ansigter.
Der findes et væld af farvekombinationer, fra romantiske toner til vilde farvespil.
Hornviolplante købt i en lille potte kan snart dække en flade på størrelse med en middagstallerken.

Frodige krukker

Det er helt oplagt at plante hornvioler – og stedmoder – som er hornviolernes lidt mere krævende storesøster, i havens krukker. Særligt festligt kan det være at købe mange forskellige hornvioler og placere i forskellige, små potter. Med dem kan man lave fantasifulde indretninger i haven, rykke rundt på dem, bruge dem på bordet, hvis der holdes forårsfest, eller simpelthen stille dem på række og geled. Mulighederne er mange med de små potter. Også i større beholdere som fade, i kurve eller smukke, gamle terrakottakrukker er hornvioler og stedmoder smukke i flok. Blot fem-seks planter kan efter nogle uger komme til at fylde imponerende meget.

Stedmoder kendes ved de store blomsterhoveder. Alle hornvioler og stedmoder har et knaldgult øje i midten, på den måde finder bierne let vej.
“Terracotta” er en helt henrivende. forholdsvis ny sort på markedet, i brændte, orange toner.
Den imponerende, mørke stedmoder er sort som blæk.
På hylderne i drivhuset står hornviolerne og byder foråret velkommen.

Pasning og pleje

Uden mad og drikke går den som bekendt ikke, og det samme gælder for havens planter. Hornvioler er nemme planter og ved at plante dem i en god, let og fugtighedsbevarende jord, kan de blomstre ganske længe. Det kan være en god idé at blande langtidsvirkende, organisk gødning i jorden ved plantning. Der kan også vandes med flydende gødning indimellem. På den måde har planterne noget at leve af i lang tid. Hornvioler behøver ingen “deadheading” – at fjerne de visne blomster, hvorimod stedmoder, med deres store, flamboyante blomsterhoveder, holder sig kønne længere, når en kærlig hånd kniber de visne blomsterhoveder af.

For hornvioler gælder, at man sidst i maj, når de er blevet lidt lange og uregerlige, kan klippe hele planten i bund, vande, gøde og lade den vokse op igen for at opnå blomstring senere på sommeren. Et godt tip til dig, der ikke kan få nok af de dejlige hornvioler, og ønsker en lang blomstring.

Spiselige blomster

En sjov sidegevinst ved hornvioler er, at de kan spises. Blomsten smager ikke af noget særligt, måske mest af frisk forårsluft – men de søde blomsterhoveder kan pynte gevaldigt på en salat eller måske som prikken over i’et på en lækker kage. Velbekomme!



Læs også



Til toppen