Blog

En solrig oase for afslapning

Af Nanett Paameyer Winkler – Kommunikationschef |
Trine, 31, og Jonas, 35, foran deres gule kolonihaveparadis i H/F Rødegårdsløkken i Odense


Når du krydser havelågen til Trine og Jonas’ kolonihave, overvældes du straks af en livlig Villa Villekulla-fornemmelse. Et hjemmebygget hus malet i kontrastfyldte gul/hvide farver, der udstråler sommervibrationer, så langt øjet rækker. En stemning, der er ubekymret og afslappet, hvor bare fødder er normen. Og en velkomst, der byder på varme kram, brede smil og forfriskende drinks.

Hygge i solens favn

Noget, der er helt særligt for det gule hus i H/F Rødegårdsløkken i Odense, er den gennemtrængende følelse af hygge, der rammer dig, så snart du træder ind ad havelågen. Her sidder Trine og Jonas med bare fødder i deres nybyggede pavillon omringet af farverige lykkeamuletter. Både amuletterne og de bare fødder er traditioner, parret har taget med sig hjem fra deres 6-måneders tur til Asien sidste år, hvor Jonas gik på knæ for Trine.

Men hyggen er langt fra forbeholdt pavillonen. På knap 500 kvm grund har det eventyrlystne par skabt hele 7 forskellige opholdssteder, der indbyder til fuldstændig afslapning i godt selskab, omringet af et smukt blomsterhav af dahliaer, rododendroner, magnoliaer og alskens roser.

“Vi har nøje udvalgt placeringen af vores hyggekroge, så man kan nyde alle døgnets soltimer, uanset om man foretrækker fuld sol, hel- eller halvskygge,” fortæller Trine, idet hun peger på hængekøjer, pavilloner, grillterrasser, day beds og meget mere.

“Jeg tror, vi nærmer os nye projekter på samme måde som Pippi – vi har aldrig prøvet det før, så det kan vi nok klare.”

– Trine

Tålmodighedens kunst

For 10 år siden, da de var blot 21 og 25 år gamle, købte kolonistparret deres kolonihavehus. Hurtigt besluttede de sig for at rive det ned på grund af dets forfaldne stand og begrænsede kvadratmeter.

De byggede selv deres nye hus fra bunden og gjorde så vidt muligt brug af genbrugsmaterialer. Den samme tilgang gjorde sig gældende for deres nybyggede havepavillon, og drømmen om et orangeri lavet af genbrugsmaterialer er lige om hjørnet.

Det forklarer den bunke af byggematerialer, der ligger i haven, som bare venter på at blive forvandlet til endnu en hyggekrog. “Det kræver en vis portion tålmodighed at bygge på den måde, da man må acceptere, at ens aflagte materialer optager plads i lang tid,” forklarer Trine. Men for Trine og Jonas er det vigtigt at spare på ressourcerne og genbruge, hvor det er muligt.

Gåpåmod & Pippi-inspiration


Når man hører om Trine og Jonas’ rejse fra unge og uerfarne kolonister uden kendskab til hverken havearbejde eller byggeri, kan man ikke undgå at blive forbløffet over deres utrolige gåpåmod. Til det svarer Trine: “Jeg tror, vi nærmer os nye projekter på samme måde som Pippi – vi har aldrig prøvet det før, så det kan vi nok klare.” En antagelse, der tydeligvis har holdt stik, når man betragter det imponerende hus og have, den nu 31-årige Trine og 35-årige Jonas har skabt sammen.

Det mærkes tydeligt, at det netop er de mange succesoplevelser forbundet med at skabe eget hus og have, der har formet parrets helt særlige kærlighedsforhold til kolonihaven. Faktisk holder de så meget af deres lille oase, at Jonas i sin tid takkede nej til et attraktivt job i København, da det betød, at de måtte opgive deres gule kolonihaveparadis i Odense.

“Vi tænkte selvfølgelig på, hvad en 21-årig og en 70-årig kunne tale sammen om.”

– Trine

Naboskab på tværs af generationer

Det er usædvanligt at høre om så unge mennesker, der kaster sig ud i en kolonihave. Trine og Jonas havde da også deres tvivl om, hvorvidt de ville passe ind i et fællesskab, der normalt domineres af et ældre segment. “Vi tænkte selvfølgelig på, hvad en 21-årig og en 70-årig kunne tale sammen om,” fortæller Trine. Men den bekymring blev hurtigt gjort til skamme, da parret ankom til haveforeningen.

Her blev det unge par mødt med åbne arme, gode råd og opmuntrende ord fra deres nye naboer, som sidenhen har fulgt med over havehækken i parrets mange projekter med både nysgerrighed og beundring.

Selvom Trine erkender, at de udgør et mindretal i haveforeningen ift. alder, så har der været en betydelig tilstrømning af unge kolonister i løbet af de sidste 10 år, påpeger hun. Derfor mener hun, at det gradvist er blevet mere almindeligt for unge at have en kolonihave. Når snakken kommer til den sejlivede myte om, at kolonihaver er for ældre, svarer Trine: “Den myte eksisterer i hvert fald ikke her.”

Hvis I vil følge med i Trine og Jonas’ videre rejse gennem kolonihavetilværelsen – og i deres nyeste projekt med at bygge orangeri – så følg dem på deres Instagram-konto @by.ibsen.

Visuel rundtur i Trine og Jonas’ kolonihave

Læs også
Til toppen