Dreng, kolonihave, flagstang

Du ejer huset men lejer jorden

Når du har kolonihave på lejet jord

Af David Vizel – Jurist |

De fleste mennesker har formentlig stiftet bekendtskab med begrebet fast ejendom, men det er givetvis kun de færreste, som har tænkt over hvad fast ejendom egentlig består af.

En fast ejendom er som udgangspunkt et stykke jord, som har et matrikelnummer.

Hvis man opfører en bygning (evt. på støbt sokkel), som man ønsker skal blive liggende, kan bygningen blive en del af den faste ejendom, men behøver ikke nødvendigvis at blive det. Et eksempel kunne være bygninger på lejet jord.

Bygninger på lejet grund kan være mange forskellige størrelser. Det kan f.eks. være de vindmøller, du ser på markerne eller de kolonihavehuse, som ligger på jorden i en haveforening, hvor haveforeningen ikke ejer jorden selv.

Kolonihaver på lejet jord

Mange af de arealer, som kolonihaver ligger på, er ejet af forskellige, offentlige myndigheder.
I langt de fleste tilfælde ejer:

  • Kommunerne ca. 67 % af jorden
  • Staten ca. 12 %
  • Private selskaber og lignende ca. 6 % af jorden

Kun få kolonihaveforeninger ligger på jord, som er ejet i fællesskab af foreningens medlemmer. Disse kaldes andelshaver.

Andelshaver adskiller sig fra haveforeninger på lejet jord ved, at de selv ejer jorden, som udgør deres areal. Medlemmerne/andelshaverne vil derfor have indgået en brugsretsaftale for jordstykket og ikke en lejeaftale.

Betydning for havelejerne

Kolonihavehuse på lejet jord er altså huse, hvor ejeren af huset ikke ejer jorden, som huset ligger på. Dette har stor betydning, f.eks. hvis ejeren af jorden ophæver lejekontrakten.

De fleste, hvis ikke alle, kommuner og andre offentlige jordejere har indført en misligholdelsesklausul i lejekontrakten med de enkelte haveforeninger. Den omstændighed, at et kolonihaveareal er varigt, beskytter ikke haveforeningen imod, at jordejer kan opsige lejekontrakten.

I tilfælde af misligholdelse fra haveforeningens side, og i tilfælde af, at jordejer ophæver lejekontrakten, skal al bebyggelse på det lejede stykke jord ryddes. Man har selvfølgelig ret til at tage huset med, som man jo ejer, men ikke desto mindre skal huset flyttes, så jordejer kan udleje jorden til en anden haveforening.

De samme vilkår gælder i forholdet mellem haveforeningen og ejeren af kolonihavehuset. Det er jo haveforeningen som lejer jorden, som kolonihavehuset ligger på. I tilfælde af, at haveforeningen opsiger lejekontrakten for jordstykket ved misligholdelse af lejekontrakten med haveforeningen, kan haveforeningen forlange, at huset enten sælges eller fjernes fra haveloddet.

Ventelister

Da det jo som nævnt i de fleste tilfælde ikke er haveforeningen selv, som ejer haveforeningens areal, er det blevet besluttet med kolonihaveloven i 2013, at der skal indføres en offentlig tilgængelig venteliste, når staten eller en kommune lejer jorden ud til en haveforening.

Dette er for at sikre, at alle borgere i kommunen eller staten – som jo alle er ejere af jorden i fællesskab – har lige adgang og rettighed til at blive medlem og dyrke jorden i haveforeninger på lejet, offentlig jord.

For at der skulle være rimelighed i ordningen og en vis form for kontinuitet i brugerne af kolonihavearealet, indførte lovgiver den mulighed for jordejer, at man ved overdragelse af en kolonihave kunne tillade overdragelse uden om ventelisten, hvis man overdrog et havelod til  personens slægtninge i ret op- og nedstigende linje, ægtefælle, registrerede partner, samlevende i et ægteskabslignende forhold med samme folkeregisteradresse i mere end 2 år eller sidstnævnte personers slægtninge i ret op- og nedstigende linje herunder f.eks. ægtefællens særbørn, hvis længstlevende sidder i uskiftet bo med dem.

Kravet om venteliste gælder dog kun for lejekontrakter som er indgået eller fornyet efter 2013.

Andre nyheder
Til toppen