Regeringsudspillet 2030 – derfor råber vi vagt i gevær!
Regeringsudspillet “Danmarks hovedstad frem mod 2030” åbner for, at kolonihaveloven skal have afmonteret sit varighedsbegreb, så kolonihaver eller haveforeninger kan omplaceres.
I udspillet er også et frivillighedselement, der definerer, at haveforeningerne KUN kan omplaceres, hvis de selv ønsker det.
Den 19. maj 2019 mødtes Kolonihaveforbundet med Erhvervsminister, Rasmus Jarlov, i haveforeningen Tjørnebjerg i Ballerup. Mødet var istandsat på baggrund af regeringsudspillet 2030
Hvorfor er vi bekymrede?
Rasmus Jarlov ytrede på mødet stor undren over, at Kolonihaveforbundet råber vagt i gevær, når det står sort på hvidt i udspillet, at omplaceringen kræver haveforeningernes accept.
Jeg mener derfor, at det er et oplagt tidspunkt at gentage, hvad vores bekymring handler om, og hvor vores fokus som forbund ligger.
“Vi er også klar over, at nogle haveforeninger ligger på lukrative områder, som kunne skabe stor indtjening for kommunerne. Det er derfor oplagt at tænke, at kommunerne ønsker muligheden for at kunne omplacere bestemte haveforeninger.”
Preben Jacobsen, Forbundsformand
Regeringsudspillet har Erhvervsministeriet, Miljø- og Fødevareministeriet og Bygnings- og Boligministeriet som afsendere. Imidlertid er det 11 omegnskommuner, der har bidraget med input til arbejdet. Vi er klar over, at kommunerne mangler plads. Som eksempel forventer Aarhus kommune en befolkningstilvækst på 14 % over de kommende 10 år og hovedstadsområdet skal skabe plads til 200.000 nye borgere frem mod 2030.
Vi er også klar over, at nogle haveforeninger ligger på lukrative områder, som kunne skabe stor indtjening for kommunerne. Det er derfor oplagt at tænke, at kommunerne ønsker muligheden for at kunne omplacere bestemte haveforeninger.
Da forslaget var i sin spæde vorden, hørte vi intet om det. Vi fik ingen henvendelser fra politikere, embedsmænd eller kommuner. Vi er den største organisation af haveforeninger, men vi blev ikke taget med på råd eller fik lov til at deltage i samtalen. Det er da mærkeligt. Vi var heldige at andre var vågne og opmærksomme, så vi kunne rette blikket mod forslaget.
Vi anerkender frivillighedselementet og er glade for, at det er indskrevet i forslaget. Men intet står sort på hvidt, før valget er overstået, den nye regering er på plads, forhandlingerne om udspillet er fortid og frivillighedselementet står i den endelige lov.
Rævekager og løftebrud
Som en politiker udtrykte sig på et af vores møder: ”Det er vigtigt at være vagtsom ved havelågen efter valget. Det er dér, der bliver lagt rævekager”. Vi er helt enige.
Vi ved, at den politiske dagsorden kan ændre sig. I 1998 gik Poul Nyrup på valg på, at efterlønnen ikke ville blive rørt. Efter valget blev den garanti droppet, da hele efterlønssystemet blev reformeret. Det var en meget stor sag og dermed også et meget stort løftebrud. Hvis DET kan ske, hvor let vil det så være at bryde løfter eller hensigter i relation til kolonihaverne?
Vi kunne sagtens fortsætte med at opremse løftebrud; vi kunne også bare henvise til den politiske virkelighed og sige, at INTET står skrevet i sten, før det står i den endelige lov.
Indtil da vil vi fortsætte med at være opmærksomme, bekymrede og råbe vagt i gevær.
Læs også
Du kan læse mere om “plads til alle §9” i regeringsudspillet her.
