Er der gæld i det kolonihavehus, du er ved at overtage? Det vil vi anbefale dig at undersøge, inden du køber! Læs mere om, hvorfor og hvordan.
Der er to slags haveforeninger:
I haveforeninger på lejet jord kan du af gode grunde ikke optage lån og give sikkerhed i selve jorden, da du ikke ejer den. Derimod kan du optage et lån mod at give banken et pant i dit kolonihavehus, som du selv ejer.
I andelshaverforeninger hæfter foreningensmedlemmer solidarisk for den gæld, som foreningen måtte stifte. Af den grund er det som altovervejende hovedregel et krav, at lån med sikkerhed der tinglyses på foreningens skøde kun kan tegnes, når det er kollektivt vedtaget på en generalforsamling. Du kan derimod sagtens optage et lån og stille sikkerhed i dit kolonihavehus på din havelod.
Kolonihaveforbundet er blevet orienteret om adskillige sager, hvor godtroende købere af kolonihavehuse efter købet har konstateret, at huset er behæftet med et tinglyst lån, optaget af den tidligere ejer.
I det omfang den tidligere ejer ikke betaler ydelserne på lånet, kan den nye ejer risikere, at den långivende bank eller realkreditinstitut gør udlæg i huset for den tilbageværende gæld. Efter udlægget vil bank eller realkreditinstitut kunne kræve huset solgt for at få dækket sit krav.
Første gang der tinglyses et lån i et kolonihavehus, oprettes der et såkaldt blad herom i tingbogen. Det indeholder oplysning om lånet samt om, hvem der ejer huset. Når der én gang er tinglyst en ejer, er det nødvendigt ved hvert ejerskifte at få noteret den nye ejer af huset i tingbogen.
Der har været en del tilfælde, hvor efterfølgende ejere af et kolonihavehus ikke har sørget for, at de blev noteret som ejer. Det kan betyde, at den aktuelle ejer af huset kan blive påført store udgifter for at kunne dokumentere sit ejerskab til huset og få dette indført i tingbogen. Derfor bør man som køber sikre, at der i forbindelse med salg af kolonihavehuse indhentes en opdateret tingbogsattest.
Dette kan ske enten ved bestyrelsens foranstaltning eller ved, at sælger opfordres til at fremlægge en udskrift af tingbogen, som viser hvad der måtte være noteret under den pågældende havelod.
Hvis du skal tilgå den elektroniske tingbog kræver det, at du har fået oprettet en/et Digital Signatur/Nem-ID. Hvis du har det, kan du anvende den digitale tinglysning.
Du har brug for at kende ejerlauget og matrikelnummeret for den ejendom, hvorpå din havelod ligger, samt haveloddens nummer. Disse oplysninger kan du indhente hos din bestyrelse.
For at oprette et blad i tingbogen til dit kolonihavehus kræver det, at dit hus er blevet markeret på et såkaldt E-rids, som udføres af en landinspektør. Det betyder med andre ord, at dit kolonihavehus tydeligt skal kunne adskilles fra de andre kolonihavehuse på matriklen (i haveforeningen).
Landinspektøren omdanner E-ridset til en GML-fil (Geography Markup Language), som er en geografisk kodefil, som man sender ind til tinglysningsretten samtidig med tinglysningen. Omkostninger til en landinspektør ligger i lejet 500 kr. – til 1.500 kr.
Tinglysning er den offentlige registrering og offentliggørelse af dine rettigheder over eksempelvis fast ejendom. Rettighederne offentliggøres i Tingbogen. Her er en vejledning til, hvordan du indhenter en tingbogsattest (som viser, at du ejer kolonihavehuset).
