KIoakering – hvad er op og ned?

Mange medlemmer efterspørger information om kloakering. Hvornår sker det ? Er vi tvunget til det? Hvad koster det for den enkelte?

Der er desværre ikke noget enkelt svar på det, for svarene afhænger meget af de enkelte kommuner, og kloakering skal ofte forhandles individuelt for den enkelte forening eller for alle foreninger i en kommune på én gang. I denne artikel vil vi forsøge at redegøre for de mest almindelige scenarier.

Skal alle kolonihaver kloakeres?

Der går mange rygter om, at EU har besluttet, at alle kolonihaver skal være kloakeret inden 2027, men det er ikke helt korrekt.

Kloakering er bare én af de metoder, som kommunen kan anvende i kolonihaver – men de kan også vælge en anden metode, så længe metoden sikrer, at spildevandet ikke udledes i vandløb mv. Sådanne metoder kan f.eks. være tilladelse til samletank i de enkelte huse eller på et fællestoilet i foreningen. 

Så hvis der endnu ikke findes en spildevandsplan i kommunen, hvor det konkret fremgår, at kolonihaveforeningerne i kommunen skal kloakeres, så er det langt fra sikkert, at der skal kloakeres i jeres forening.

Hvad sker der, når kommunen har besluttet, at kolonihaveforeningen skal kloakeres?

Når kloakering fremgår af en spildevandsplan, så bliver kloakeringen til en grundejerpligt. Det betyder, at enhver grundejer, som er omfattet af spildevandsplanens område, som udgangspunkt er forpligtet til at følge spildevandsplanen – og dermed forpligtet til at kloakere.

For kolonihaver på lejet jord er grundejeren ofte kommunen selv – og sommetider staten. Og som grundejere er det deres pligt at sørge for, at spildevandsplanen opfyldes. Mange jordejere har skrevet sig ud af grundejerpligten i lejekontrakten ved at lægge pligten over på lejerne, men i mange tilfælde (men ikke alle) tilbyder jordejer alligevel at ”lægge ud” for kloakeringen. Foreningens medlemmer skal i så fald tilbagebetale kloakeringen via en lejestigning. Kolonihaveforbundet og kredsen vil typisk indgå i en forhandling med kommunen og spildevandsselskabet for at sikre den bedste løsning for de konkrete foreninger, herunder finansieringsvilkårene.

Bemærk, at kommunen kun kan pålægge at foreningen skal kloakeres via en spildevandsplan. Kommunen kan ikke via f.eks. en lejekontrakt pålægge foreningen at kloakere.

Kommunen har besluttet, at der ikke skal kloakeres – men foreningen vil gerne kloakeres

Hvis foreningen gerne vil kloakere, så er der som udgangspunkt ikke noget til hinder for det. Selvfølgelig skal diverse tilladelser mv., naturligvis afklares med kommunen. Hvis kommunen har besluttet i deres spildevandsplan, at der ikke skal kloakeres, så vil kommunen eller jordejer dog typisk ikke hjælpe med finansieringen af dette. Foreningen skal derfor selv finde pengene til det.

For foreninger på lejet jord kan det være svært at låne penge til kloakering, da foreningen ikke har noget at stille til sikkerhed for lånet. Men ikke desto mindre er der en del foreninger, som selv har betalt for kloakering.

Hvad skal der betales for

Uanset om jordejer lægger ud eller om foreningen selv skal betale, så medfører en kloakering følgende udgifter:

• Kloak frem til matriklen: Hvis der ikke er ført kloak frem til matriklen, så vil der være en udgift forbundet med dette. Hvis kloakering sker på grundlag af et krav i en spildevandsplan, vil forsyningsselskabet oftest skulle betale for dette. Hvis kloakeringen er frivillig, skal foreningen betale dette.
• Kloak inde på stierne: Uanset om der findes en spildevandsplan eller ej, vil foreningen skulle betale for det interne rørnet inde på haveforeningens område.
• Kloak fra havelåge til det enkelte hus: Det er det enkelte medlem, der skal betale for kloak fra havelågen ind til huset.
• Tilslutningsbidrag: Som udgangspunkt skal alle kolonihavehuse betale tilslutningsbidrag, hvis alle huse i foreningen kloakeres. Tilslutningsbidraget udgør ca. 36.000 kr. pr. hus. Kolonihaveforbundet indgår typisk i en forhandling med det konkrete vandforsyningsselskab, og ofte – men ikke altid – lykkes det at få nedsat tilslutningsafgiften, så den bliver væsentligt billigere.
• Vandafledningsafgift: Når kloakken er taget i brug, skal der betales vandafledningsafgift for brug af kloakken. Vandafledningsafgiften beregnes på baggrund af vandforbruget i foreningen eller i den enkelte hus afhængig af målertyper i foreningen. På grund af vandafledningsafgiften kan det være en god idé at etablere individuelle vandmålere op i forbindelse med kloakeringen.

Men hvad koster det så for mig?

Vi kan ikke sige noget præcist om, hvad en kloakering koster for det enkelte medlem. Det afhænger af en række faktorer, herunder hvem der finansierer kloakeringen, renter, afdragshastighed, tilslutningsbidragets størrelse, geografiske forhold mv. Men gennemsnitligt ligger udgiften på ca. 250 kr. om måneden. Hertil kommer vandafledningsafgiften, som er baseret på vandforbruget.