Blog

Løs konflikterne over hækken med konfliktmægling

Af Nanett Paameyer Winkler – Kommunikationschef |
Til spørgsmålet om, hvorfor vi havner i konflikter med hinanden, svarer konfliktmægler Birgitte Ravn Olesen, at det er en præmis ved at indgå i et fællesskab med andre.


Vi lever i en konfliktfyldt tid. Geopolitiske spændinger har fostret nye kriser, mens misinformation og skældsord florerer på nettet. Vi hidser os op over et SoMe-opslag eller misforstår en kollegas tone i en arbejdsmail. Uanset om det handler om en uenighed på arbejdspladsen, en ophedet debat på sociale medier eller en diskussion om hækhøjder i kolonihaven, kan konfliktmægling være nøglen til forsoning.

Den rosenrøde facade af vores kolonihaver skjuler ofte et komplekst indre. Det har den populære TV2-dokumentarserie “Balladen om kolonihaven” sat streg under. Her står kontrasterne i skarpt relief: Ung mod gammel. Vild natur mod sirlige haver. Fællesskab mod individet. Disse modsætninger danner grobund for konflikter, der spreder sig som ukrudt mellem naboerne i kolonihaverne.

Konfliktmægler Birgitte Ravn Olesen kan nikke genkendende til dette billede. Hun arbejder hos Center for Konfliktløsning og har i de seneste par år været tilknyttet Kolonihaveforbundet som konfliktmægler. Hendes erfaringer afslører, at uenigheder om fællesskabet ofte har deres rødder i generationskløfter. “De unge børnefamilier søger ofte aktiviteter som legedage, ansigtsmaling, yoga og børnevenlige fællesspisninger. Nogle ældre er også med på idéen, da de kan inddrage deres børnebørn. Andre ældre samles typisk om banko, dart eller en kop kaffe,” fortæller Birgitte.

Konflikter er en uundgåelig præmis

Til spørgsmålet om, hvorfor vi havner i konflikter med hinanden, svarer Birgitte, at det er en præmis ved at indgå i et fællesskab med andre. “Modsatretninger opstår, da vi er afhængige af hinanden, samtidig med at vi har forskellige ønsker,” forklarer hun og tilføjer: ”Hvis nogle fx prioriterer insekters levegrundlag frem for en fejlfri have, mens andre vægter en æstetisk flot have fri for ukrudt, kan det være svært at skabe enighed.”

Nabokonflikter er særligt svære at undgå de steder, hvor mennesker lever tæt sammen, hvad enten det er i højhuskomplekser eller kolonihaver, påpeger Birgitte. På grund af tætheden er det ofte trangen til privatliv, der udløser konflikterne. “Det kan være støj fra naboen, naboens nybyggede terrasse, der giver udsyn til haven, eller naboens indblanding i, hvor man parkerer sin bil,” siger hun.

“Lyt til den andens synspunkter, og søg en fælles løsning snarere end at påstå egen ret.”

– Birgitte Ravn Olesen, konfliktmægler

Fællesskabet er i forandring

Netop trangen til privatliv viser, at der er sket et skifte i måden, vi anskuer fællesskabet på, fortæller Birgitte, der fornemmer et savn efter mere fællesskab fra de ældre kolonihavelejere. ”Der hersker en fortælling om ”dengang, hvor vi mødtes til kaffe hver søndag” eller ”dengang, hvor lågerne stod åbne, og man altid blev inviteret ind på en øl.” Her lader det til, at de nye kolonihavelejere mere ser haven som et fristed, hvor social kontakt med naboerne ikke vægtes så højt, forklarer Birgitte.

Forbundsformand Karsten Kehlet erklærer sig enig: “Lidt nabobrok i ny og næ har vel altid været en del af kolonihavelivet.” Alligevel er alt ikke, som det var engang, fortæller Karsten og uddyber: ”Fællesskabet er ikke lige så fasttømret som tidligere. Måske ligger det i tiden, at vi har mere fokus på os selv og vores egne projekter og mindre på det kollektive.”

Undgå eskalering

Birgitte understreger vigtigheden af at håndtere konflikter i et tidligt stadie. “Når først man er begyndt at se sig gal på en anden, så vil man let kunne finde flere ting, som er problematiske. Man begynder måske ovenikøbet at tænke, at den anden handler i ond tro: ”Han stiller sin cykel dér bare for at irritere mig,” eller ”hun hilser aldrig, fordi jeg ikke er fin nok.” En sådan tænkning kan føre til en negativ opfattelse af den anden part og kulminere i bagtalelse, der kun forværrer konflikten. Derfor er det afgørende at fremme en kultur præget af dialog og respekt, mener Birgitte.

“Der skal være plads til både dem, der ønsker fred, og dem, der vil deltage i fællesskabet.”

– Karsten Kehlet, forbundsformand

Tips til konflikthåndtering

I den forbindelse kommer Birgitte med nogle værdifulde råd til konflikthåndtering: ”Opsøg direkte ansigt-til-ansigt konfrontation. Det fungerer bedre end breve eller e-mails. Lyt til den andens synspunkter, og søg en fælles løsning snarere end at påstå egen ret.”

Samtidig understreger konfliktmægleren vigtigheden af at anerkende tidligere generationers indsats og forstå, at ændringer i kolonihaveforeningen ikke nødvendigvis er en kritik af det eksisterende. “At give plads til nye idéer og samtidig værdsætte det opbyggede fundament kan bidrage til at forebygge konflikter.”

Fremtidsudsigter

Forbundsformanden spår en fremtid, hvor generations- og værdiforskelle kan finde fælles fodslag. Han betoner dog, at forskelligheder har deres plads i kolonihaverne. “Der skal være plads til både dem, der ønsker fred, og dem, der vil deltage i fællesskabet.” Det centrale er, at man er bevidst om sine konfliktmønstre og har en vilje til dialog og forståelse,” pointerer Karsten og tilføjer: ”På den måde kan vi opnå en mere harmonisk sameksistens, når vi deler vores elskede kolonihaver side om side”.

Hvis du er i konflikt med nogen, kan du kontakte konfliktmægler Birgitte Ravn Olesen på mail bro@konfliktloesning.dk.


Vidste du, at…

  • Kolonihaveforbundet tilbyder gratis telefonisk konfliktmægling til samtlige medlemmer og bestyrelsesmedlemmer i forbundet i hele havesæsonen.
  • Som kreds- og bestyrelsesmedlem kan du deltage i konflikthåndteringskurser udbudt af forbundet.



Læs også

Til toppen