
I 2025 kører Kolonihaven en artikelserie om at leve med et glashus i kolonihaven. Vi ser fx på, hvordan de er blevet til, hvordan de anvendes, og de materialer, der er blevet brugt. Det kan forhåbentlig give inspiration til at få endnu mere udeliv for kolonisten og komme tættere på have og natur.
En kolonihave i det nordlige Aarhus har igennem næsten 40 år dannet rammen for Lars og Jettes sommerophold og givet dem et udeliv med plantedyrkning og afslapning. Deres velfungerende udestue har gennem årene haft en uvurderlig betydning for deres kolonihaveliv.
Lars og Jette købte deres kolonihave i 1986 og har gennem alle årene hvert forår flyttet fra lejligheden og ind i deres kolonihaveparadis. De overtog en kolonihave med knopskudte, små kassebygninger, som for længst er revet ned. De første planer var at have et mindre hus, hvor de kunne krybe i læ på regnvåde dage for til aften at tage hjem i lejligheden og sove. Men planerne blev hurtigt ændret, da børnene var helt vilde med at få græs under fødderne, og de kunne jo lige så godt tage i skole fra kolonihaven som fra lejligheden.
Hvem: Lars og Jette
Hvad: Glashus til ophold
Hvor: Risskov Haveforening i Aarhus med 194 haver
Hvornår: Kolonihaven er besøgt i september 2024
Udestuen, som Lars og Jette kalder deres glashus, har udviklet sig hen ad vejen. Først var det en kvadratisk fliseterrasse med læskærme. Senere opstod idéen med, at terrassen kunne være overdækket, så man hurtigt kunne komme i tørvejr på dage med bygevejr. Efterfølgende blev glashuset helt lukket og bruges nu som en ekstra stue, hvor de kommer tættere på deres have og planter. Det har været vigtigt for Lars at være bæredygtig i forbindelse med udestuens opbygning. Derfor har han løbende holdt øje med, om der skulle dukke byggematerialer op i nabolaget, som kunne bruges til ombygningen.


Igennem alle ombygninger har det været vigtigt, at glashuset kom til at fremstå pænt og både faldt naturligt ind i haven og var i harmoni med kolonihavehuset. Det aarhusianske par har flere gange overvejet at bygge udestuen sammen med kolonihavehuset, fordi det ville være meget praktisk at kunne gå tørskoet og direkte ud i udestuen. Men hver gang kommer Lars og Jette frem til, at det ikke vil blive pænt, og så lader de projektet ligge.
“Det er hyggeligt at sidde i udestuen om vinteren og kigge på den faldende sne udenfor.
– Jette
Udestuen som et socialt samlingspunkt
Når man lever det halve af året i kolonihaven, som Lars og Jette gør, vil det også være i kolonihaven, at man inviterer gæster, og da er det praktisk at have en ekstra stue. ”Når vi har gæster, spiser vi næsten altid i udestuen,” fortæller Jette og fortsætter: ”Gæsterne kommer derfor altid forberedte med ekstra tykke trøjer til brug hen på aftenen. Men bliver det rigtig koldt kan vi også tænde for varmen.” Selvom udestuen ikke er en festsal, så kan den alligevel modtage mange gæster. ”Vi har da været 13 personer til spisning i udestuen” beretter Lars.



Til hverdag bruger Lars og Jette udestuen rigtig meget. De sidder der både på varme og kolde dage og får følelsen af at være tæt på haven. ”Gennem sommeren spiser vi næsten altid aftensmad i udestuen,” fortæller Jette.
Lars og Jette bruger ikke udestuen til at dyrke planter i. ”Det er for mørkt,” konstaterer Lars. Alligevel er der planter i udestuen. Tobakspibeplanten og blåregnen, som vokser udenfor, har det med at sende skud ind ad sprækkerne. Det kan Lars og Jette godt lide, fordi det grønne giver en dejlig stemning af natur. I vinteren opbevares skærmliljer i udestuen, men parret prioriterer også at fastholde nogle siddepladser, hvor de kan nyde en kop kaffe. ”Det er hyggeligt at sidde i udestuen om vinteren og kigge på den faldende sne udenfor,” fortæller Jette.
Tip
Lars og Jette har eksperimenteret med en dug under glastaget, som faktisk både er i stand til at holde varme ude på varme dage, men også fjerner kuldenedslag om aftenen, når duggen falder. De synes ikke, at det nødvendigvis er så pænt, men det fungerer. Næste forsøg er at undersøge om tobakspibeplanten og blåregnen kan løse samme udfordring.