Sådan byggede jeg min dome
TEMA: Inspiration
Byg en dome
26-årige Mathias Mellergaard fra Aalborg er een af dem, der har formået at stable noget på benene, som vi andre ofte bare drømmer om. Han har bygget et noget anderledes og energibesparende kolonihavehus – en dome. Her spiser og overnatter han, imens planterne vokser i husets indre og udvisker skellet mellem ”inde” og ”ude”.
Nysgerrig (fag)person
Jeg er arkitekt og arbejder til dagligt som bæredygtig landskabsarkitekt. Jeg er nysgerrig og leder altid efter nye, sjove måder at bygge på samtidig med, at det lærer mig håndværksmæssige færdigheder. Jeg går gerne i detaljer med alle aspekter af byggeprocessen, så jeg ved, hvad der skal til, efter tegningerne forlader arkitektens hånd. Det har lært mig noget om muligheder og begrænsninger ved nogle materialer og om de unøjagtigheder, der kan være, når tingene manuelt forarbejdes.
Jeg har rådgivet mig med fagmænd og har blandt andet fået en hjælpende hånd af min lillebror (uddannet tømrer) og mine forældre. Dette har været et fortræffeligt hold, da min bror og jeg i vores opvækst har været med til mange gør-det-selv projekter derhjemme: alt fra at lægge gulvvarme til at bygge ny garage og sågar lave træhytte flere meter oppe i et træ.
Mathias om sin baggrund
Ikke langt fra tanke til handling
I slutningen af 2016 købte jeg grund. På grunden stod et meget gammelt og vindblæst hus, som jeg egentlig ikke brugte, da jeg foretrækker at være udendørs, når jeg er i kolonihaven. Men af flere årsager, blandt andet tagplader, som begyndte at falde af under kraftigt stormvejr, blev jeg enig med mig selv om, at huset skulle rives ned. Det faldt sammen med, at jeg fik 3 ugers ferie, og så var der ikke langt fra tanke til, at jeg stod med hammeren i hånden og byggeprojekt langt op over begge øre.
Domens volumen
Huset tager udgangspunkt i en dome med en diameter på 6 meter. Dette giver en bygningshøjde på 3 meter. For at udnytte pladsen langs væggen, og samtidig få træet fra konstruktionen placeret ude af fare for at stå i vand (og dermed få råd), er der bygget en leca-blok-væg 70 cm over terræn.
Bygningens form (kuppel) giver mig mest muligt volumen inde i huset i forhold til, hvor mange materialer jeg bruger og hvor meget facade jeg har udadtil. Jeg får dermed også en mindre overflade, hvor varme kan slippe ud.
Den ene side er primært glas. Det giver mest muligt lys og varmer domen naturligt op. Domen er vinklet, så bygningens glasside rammes af den tidlige morgensol, hvilket hurtigere vil opvarme huset efter en kold nat.
Varme og kulde
Om sommeren bliver huset meget varmt, og derfor er der lavet ventilering i bund og top af konstruktionen. Den varme luft vil stige opad, imens den kolde luft vil blive trukket ind i bunden og dermed lave en skorstenseffekt.
For at få mere kontrol over varmen, har jeg lagt en stor mængde sten og vand (termisk masse), som er god til at holde på varmen. Det bliver opvarmet om dagen og afgiver varme i løbet af natten. Omvendt virker det kølende i dagtimerne, når solen opvarmer bygningen.
Tricket er at placere denne masse, så solen, når den står højest på himmelen om sommeren, ikke skinner direkte på massen, men at den står i fuld sol om vinteren, når solen står lavere på himlen. På den måde vil det varme bygningen om vinteren, og køle den om sommeren.
Derfor bygger jeg i træ
Bygningen er lavet i træ af flere årsager. Jeg er selv i stand til at arbejde i træ, det er mere bæredygtigt, og så er træ dårligt til at transportere varme og kulde. Det vil sige, at træet har en relativt god isoleringsevne.
Med en konstruktion med mange samlinger vil kulden hurtigt finde sin vej ind i bygningen, som hvis jeg f.eks. havde valgt jern.
Soklen er gravet 70 cm. under terræn. Jeg kommer ikke ned i frostfri dybde, men grundvandet ligger for højt til, at jeg kunne komme længere ned. For at kompensere for det, lagde jeg 50 cm. jord op ad soklen, så jorden ligger 20 cm. under det nederste stykke træ på bygningen. Det gør, at frosten ikke trænger helt ned til bunden af konstruktionen, og samtidig vil det virke isolerende på den udvendige side af bygningen, da jorden har en næsten konstant temperatur året rundt. På den måde kan man faktisk bruge den til at køle bygningen om sommeren, og til at varme den med om vinteren.
Da huset ikke skal bebos om vinteren, vil jordens temperatur være nok til at holde konstruktionen varmere end luften udenfor konstruktionen.
På grund af grundvandet var jeg nødt til at støbe hele gulvet i beton. Det var ellers ikke min oprindelige plan, men der kendte jeg ikke til vandproblemet.
Jeg har solceller stående på jorden i en hældning på næsten 50 grader. Det er planen, at de skal flyttes til taget af et skur, jeg skal bygge. Men indtil nu står de i haven og producerer det strøm, jeg skal bruge i løbet af vinteren.
Regnskoven
Der, hvor træpladen løber, murede jeg en ca. halv meter høj mur op, efter jeg havde lagt støbt resten af gulvet. Muren blev lavet i beton og fik en organisk form. Jeg lavede noget mønster i betonen for at få det til at ligne en klippevæg. Mønstret lavede jeg med murerske, pensel og en håndfuld sten, som jeg pressede mod betonen.
