Debatindlæg:
“Fremtidens kolonihaver kan være truede”

En ny dokumentarserie på TV2 viser eksempler på ulovligt ophold i kolonihaver og kolonihavehuse, der er langt større end reglerne tilskriver. I et debatindlæg i Politiken kommer Kolonihaveforbundets formand med et opråb til politikerne.

Af Karsten Kehlet, formand for Kolonihaveforbundet

Det er let at forelske sig i kolonihavelivet.

Der er mennesker, der elsker deres kolonihave og fællesskabet omkring den så meget, at de gerne vil opholde sig der i længere tid, end de må. Dem skildrer den nye TV2-dokumentar De lovløse kolonihaver.

Kærligheden til havelivet forstår jeg udmærket. Samtidig er jeg bange for, at ulovlige ophold vil undergrave hele den danske kolonihavebevægelse.

Der er brug for kolonihaver

Kolonihaver er små grønne fristeder til en pris, der er til at betale for den almindelige dansker. De er et uundværligt gode i en tid, hvor næsten alle andre priser stiger, og stress og ensomhed bliver mere udbredt.

De giver alle, også dem, der ikke har råd til et sommerhus eller hyppige udlandsrejser, en mulighed for at trække stikket, nyde udelivet og mødes ved venner.

Kolonihaver er altså lige så relevante i dag, som da Eva Madsen sang om Mormors kolonihavehus. Det er klart, at tiderne har ændret sig. Kolonihavehusejere lever ikke længere i tredje baggård med fællestoilet. Mormors kolonihavehus er nok blevet lidt større og mere moderne.

Det er, som det skal være.

Men selve kolonihavetanken om prisvenlige åndehuller med indbygget fællesskab består. Sådan skal det også være i fremtiden.

Regelbrud fører til prisstigning

Men hvad sker der, hvis kolonihavehuse får karakter af parcelhuse, og hvis stadig flere vælger at bo i kolonihaven hele året?

Så risikerer vi, at kolonihaver bliver lige så dyre og utilgængelige som resten af boligmarkedet

I dag bliver den jord, kolonihaver ligger på, udlejet til langt under markedspris. Det sker for at sikre det, staten kalder et ”økonomisk realistisk fritidstilbud”. Hvis arealerne reelt anvendes til helårsbeboelse, vil kommunerne ikke tilbyde de særlige vilkår.

Helårsbeboelse vil også betyde ejendomsskat, fuld grundskyld, dyrere forsikringer og omkostninger til helårsinfrastruktur som belysning, vejnet og affaldshåndtering. Samtidig er mange kolonihavehuse ganske enkelt ikke bygget til at blive beboet året rundt.

Enten risikerer mennesker med få ressourcer at bo under forhold, der ikke er egnede til helårsliv, eller også skal der investeres betydelige beløb i ombygninger og energiforbedringer.

Kolonihavetanken, som vi kender og elsker, vil være væk.

Når priserne stiger, bliver det sværere for nye mennesker at få adgang til kolonihavelivet. Dem, der bryder reglerne i dag, risikerer dermed at gøre kolonihaver mindre tilgængelige i morgen.

Jeg kan godt forstå, at folk gerne vil være i deres have. Men når de bryder loven, ødelægger de det for fremtiden.

Vi vil dialogen

Kolonihaveforbundet ønsker ikke at pege fingre ad enkeltpersoner. Problemet er større end den enkelte kolonist. Derfor er der også brug for politiske løsninger.

Vi ønsker en revision af kolonihaveloven med klare definitioner og regler, der effektivt håndterer udfordringerne med helårsbeboelse. Der skal være en klar placering af tilsynsforpligtelsen og en reel sanktionstrappe, når reglerne overtrædes.

Vi ved, at kommunerne har en vigtig rolle. Men vi ved også, at praksis er forskellig fra kommune til kommune. Derfor er der behov for større klarhed om både ansvar, tilsyn og håndhævelse, samtidig med at der fortsat skal være plads til lokale løsninger.

Kolonihaverne er en dansk succesfortælling. De skaber fællesskab, livskvalitet og adgang til natur for mennesker, der ellers ikke ville have den mulighed. Det er værd at beskytte, mener vi.

Derfor ønsker vi en dialog med kommunerne, Folketinget og den ansvarlige minister, Signe Munk (SF). Ikke for at afskaffe kolonihavernes frihed, men for at sikre, at kommende generationer også får mulighed for at opleve den.

Indlægget blev sendt til Politikens debatredaktion og bragt online på www.politiken.dk den 3. september og i den trykte Politiken den 4. september 2026.