Ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Her finder du svar på de mest almindelige spørgsmål om kolonihaver og Kolonihaveforbundets arbejde. Svarene er korte og vejledende. Du kan finde uddybende information på vores hjemmeside.

Hvad er Kolonihaveforbundet?

Kolonihaveforbundet er en landsdækkende medlemsorganisation, som repræsenterer omkring 400 haveforeninger og cirka 40.000 medlemmer. Vi arbejder for at sikre gode rammer for kolonihavelivet og bevare adgangen til de grønne åndehuller i byerne. Et centralt element i vores arbejde er det sociale sigte: Kolonihaver skal være for alle – uanset økonomisk formåen. Vi deltager aktivt i den offentlige debat om helårsbeboelse, bæredygtighed, mental trivsel, lokale fællesskaber m.m.

Hvem kan blive medlem?

Det er hele haveforeningen, der er medlem af Kolonihaveforbundet. Når foreningen er medlem, er alle havelejere automatisk dækket af medlemskabet. Som medlem får man adgang til vejledning, fællesskab og unikke fordele, som styrker både den enkelte havelejer og foreningen som helhed.

Hvad får man som medlem?

Din forenings bestyrelse får adgang til juridisk vejledning og kurser. Alle medlemmer modtager medlemsbladet fire gange årligt, får adgang til gratis konfliktløsning, podcastudgivelser og medlemsfordele. Vi laver politisk interessevaretagelse, så kolonihavefolkets stemmer bliver hørt og yder juridisk bistand, når der forhandles lejekontrakter med kommuner.

Kan man bo i en kolonihave året rundt?

Nej, det er ikke tilladt at bo i en kolonihave hele året. Ifølge kolonihaveloven og foreningernes lejekontrakter er helårsbeboelse forbudt. Kolonihaver er tænkt som rekreative områder i sommerhalvåret – ikke som permanente boliger.

Hvordan køber jeg en kolonihave?

Du skal kontakte den enkelte haveforening, som administrerer ventelister og køb og salg. Kolonihaveforbundet har ikke en centraliseret venteliste. Det kan være en god idé at orientere dig på foreningernes hjemmesider eller kontakte foreningens bestyrelse.

Må jeg bygge frit i min kolonihave?

Der gælder regler for bebyggelsens størrelse, placering og udformning. Det er vigtigt at søge tilladelse og få godkendt byggeprojekter inden byggeriets opstart. Start med at orientere dig i lokalplaner, deklarationer, lejekontrakter el.lign. samt rådfør dig med din forenings bestyrelse.

Hvad gør jeg, hvis der opstår en konflikt i min forening?

Start altid med at søge dialog. Hvis det ikke er muligt at finde en løsning, kan medlemmer kontakte Kolonihaveforbundets konfliktmægler, som tilbyder telefonisk konfliktfaglig rådgivning. Har du som medlem en konflikt med din bestyrelse, kan du også kontakte din lokale kreds.

Hvad er Kolonihaven?

Kolonihaven er Kolonihaveforbundets medlemsblad, som udkommer fire gange om året. Bladet indeholder haveinspiration, medlemsportrætter og nyt fra forbundet. Bladet giver indsigt i kolonihavelivet på tværs af landet og opdaterer med nyeste viden inden for kolonihavepolitik.

Hvordan arbejder forbundet politisk?

Kolonihaveforbundet arbejder for at sikre kolonihaverne og skabe de bedst mulige rammer for medlemmerne. Vi samarbejder med kommuner og er løbende i dialog med politikere og embedsfolk for at sikre, at kolonihavernes interesser bliver varetaget, og at de forbliver økonomisk tilgængelige for alle. Vi deltager i den offentlige samtale om kolonihaver via debatter, interviews, pressemeddelelser og lignende.

Må jeg plante hvad som helst i min kolonihave?

De fleste planter er tilladt, men det er en god idé at tjekke foreningens ordensregler, da nogle planter kan være uønskede pga. fx allergi, skadedyr eller spredning. Eksotiske eller invasive arter bør undgås, og forbundet kan vejlede om bæredygtig beplantning.

Kan forbundet hjælpe med vores vedtægter?

Ja, vi tilbyder juridisk bistand til fortolkning og opdatering af foreningers vedtægter. Vedtægterne er grundlaget for foreningens virke, og det er vigtigt, at de er klare, retfærdige og opdaterede. Kolonihaveforbundet deltager også i videst muligt omfang i generalforsamlinger efter ønske.

Hvad er Kolonihaveforbundets kongres?

Kolonihaveforbundets kongres er forbundets øverste beslutningsorgan. Den afholdes hvert tredje år, hvor 125 delegerede fra kredse og haveforeninger mødes for at fastlægge den politiske retning, beslutte ændringer i vedtægter, udpege formandskab samt behandle andre større spørgsmål, der vedrører forbundets arbejde.

Hvordan er Kolonihaveforbundet opbygget?

Kolonihaveforbundet er en medlemsstyret organisation. De 400 haveforeninger er organiseret i 21 kredse, og kredsene vælger repræsentanter til hovedbestyrelsen, som leder forbundet mellem kongresserne. Et ansat sekretariat bestående af ca. 12 medarbejdere står for den daglige drift, vejledning, kommunikation og administration, så medlemmerne får den bedst mulige støtte.

Hvem er ledelsen i Kolonihaveforbundet?

Kolonihaveforbundet ledes af en hovedbestyrelse på 37 medlemmer, som er repræsentanter fra landets 21 kredse. Forbundets formand er Karsten Kehlet og næstformand er Peter Rønning-Bæk. Begge genvalgt ved sidste kongres i 2024. Sekretariatet ledes af Dan Frimark. Sammen varetager de den daglige ledelse og sikrer, at de beslutninger, der træffes på kongressen, bliver ført ud i livet.

Hvad mener Kolonihaveforbundet om helårsbeboelse i kolonihaver?

Helårsbeboelse i kolonihaver er ulovligt jf. kolonihavelovens § 2, stk. 1, nr. 4 – bebyggelse i kolonihaveområder må ikke benyttes til permanent bolig. Kolonihaveforbundet støtter denne lovgivning fuldt ud. Vi mener, at kolonihaver skal være rekreative grønne åndehuller, hvor almindelige borgere kan nyde en have og et fællesskab i sommerhalvåret. Hvis kolonihaver bruges som helårsbolig, undermineres den oprindelige idé om økonomisk tilgængelige fristeder for alle, og der kan opstå problemer med lokalplaner, beskatning, forsyning og miljøhensyn.

Hvordan fører helårsbeboelse i kolonihaver til højere udgifter?

Omdannes en kolonihave til helårsbolig, vil den i lovens øjne ikke længere betragtes som en kolonihave jf. kolonihaveloven. Derfor vil ejendommen bli­ve beskattet på linje med almindelige parcelhuse. Derudover kan jordejer/kommune kun udleje arealet til en leje under det normale markedslejeniveau, for­di det er kategoriseret som kolonihave. Hvis arealet derimod omdannes til et boligområde, bortfalder denne undtagelse, og så skal lejen stige til alminde­lige markedslejepriser. Helårsbeboelse i en kolonihave vil derfor medføre markant højere udgifter i både skatter og leje.

Hvem ejer jorden i en kolonihave?

Har du en kolonihave under Kolonihaveforbundet, så vil det i de fleste tilfælde være kommunen, der ejer jorden. Kommunerne samarbejder med Kolonihaveforbundet for bl.a. at sikre, at kolonihaverne bevarer deres sociale sigte. Derfor udlejer kommunen arealet til Kolonihaveforbundet, som så videreudlejer det til haveforeningerne til en pris under markedslejeniveau.