
Der er ingen tvivl om, at plastikforbruget har taget overhånd, men når vi bruger og genbruger plastikken med omtanke, kan den spare os for en masse arbejdstid og sikre et bedre udbytte i vores køkkenhaver.
Jeg står indimellem og kigger ud over min økologisk dyrkede køkkenhave og tænker over paradokset i, at stort set alle bede på et eller andet tidspunkt i løbet af året er dækket med et plastikprodukt –insektnet, jordbærnet, ukrudts- og fiberdug. Jeg er på den ene side ærgerlig over udseendet og forbruget og på den anden side taknemmelig over det arbejde og udbyttetab, plastikprodukterne sparer mig for. Jeg ville ønske, der var mere bæredygtige alternativer, men som det er lige nu, ser jeg det som et vilkår og er derfor meget opmærksom på at håndtere plastikprodukterne nænsomt, så levetiden strækkes så længe som muligt.
Ukrudtsdug eller sort plastik
Dug til at holde ukrudt væk med findes i flere kvaliteter, men her refererer jeg til den kraftige vævede model, hvor vand og luft kan trænge igennem, og som er UV-bestandig med en levetid på ca. 10 år. Jeg har tidligere brugt sort ensilageplastik, som jeg har hentet hos en landmand, hvor det kasseres efter brug. Den afgørende forskel på ukrudtsdug og sort plastik er, at den vævede ukrudtsdug tillader vand og luft at trænge igennem til jordens organismer, hvor plastikken lukker helt af, så jordlivet får svære betingelser.




Problemet med brugen af ukrudtsdug eller plastik i haver opstår, når det bliver glemt og vokser sammen med træer og andre vækster, så det skal skæres i småstykker for at fjernes.
Man ser indimellem pileplantager eller frugtbuske anlagt i plast eller ukrudtsdug, som er vokset helt sammen, og her bliver det uoverskueligt og nærmest umuligt at fjerne alle stumperne, som så ender i naturen som problematisk mikroplast. Det er mere egnet til de enårige afgrøder i køkkenhaven, der dør om efteråret.
For nogle år siden var jeg heldig at få fat på nogle ret store stykker ukrudtsdug, der havde været brugt til afskærmning i én sæson før plantning og herefter skulle kasseres. Det har mange flere år i sig, og jeg bruger det nu til at dyrke græskar i.

Ukrudtet forsvinder og græskarrene trives
På de bede, hvor der skal vokse græskar i den følgende sæson, fylder jeg sidst på sæsonen store mængder organisk materiale på. Alle ukrudtsspande tømmes her sammen med møg fra høns og ænder, visne blade og klippede stængler fra majs og solsikker. Jeg fordeler det jævnt og tramper det sammen, inden jeg lægger udkrudtsdugen over om efteråret.
I foråret planter jeg græskar ud med ca. 1 meters afstand. Jeg bruger de samme huller i dugen hvert år. Græskarrene stortrives i den store mængde kompost på den varme sorte dug, hvorunder selv sneglene får det for varmt. Jeg skal ikke luge hele sæsonen, og jeg vander kun i etableringsfasen. Når græskarrene er høstet, og dugen fjernes, møder jeg et skønt syn af en hel ren jord lige til at så en efterafgrøde i.