I 2025 kører Kolonihaven en artikelserie om at leve med et glashus i kolonihaven. Vi ser fx på, hvordan de er blevet til, hvordan de anvendes, og de materialer, der er blevet brugt. Det kan forhåbentlig give inspiration til at få endnu mere udeliv for kolonisten og komme tættere på have og natur.
I Helgas kolonihave mærker man straks, at orangeriet er noget særligt. Det hvidmalede hus markerer sig smukt i haven, og den centrale placering indbyder til et haveliv omkring bygningen. Det er også her, jeg møder Helga til en snak om det at have et glashus.
Hvorfor skulle Helga have et orangeri? I Helgas tidligere kolonihave havde hun selv fået opført et orangeri, som fungerede godt og havde stor betydning for havens atmosfære. Derfor skulle den nye kolonihave også have et orangeri. Helga forventede egentlig, at hun skulle i gang med byggeprocessen en gang til, men pludselig kom denne kolonihave med indbygget orangeri til salg. Og så slog Helga til. Orangeriet levede op til de behov, ønsker og krav, som Helga havde på baggrund af de erfaringer, hun havde opbygget i opførelsen af det første orangeri.
Hvem: Helga
Hvad: Glashus som centrum og samlingssted
Hvor: Fritiden, Haveforening i Aalborg med 89 haver
Hvornår: Kolonihaven er besøgt i juli 2024
Helgas erfaringer og råd
”Mærk efter og giv dig god tid”. Det er Helgas allerbedste råd, når man overvejer at supplere sin kolonihave med et glashus. De gode idéer er gode at sove på – specielt, når man som Helga sprudler af idéer. Helga er tit vågnet op og tænkt: ”idéen fra i går var da helt håbløs”.
En mere uforudsigelig opførelsesdetalje er at have vægge uden vinduer mod øst og syd. Det bliver ellers alt for varmt i glashuset om sommeren. Sådan er Helgas orangeri indrettet, og det bliver alligevel meget varmt. Det er også vigtigt at være grundig i forhold til placering og lysforhold og ikke mindst at gøre sig klart, hvad man vil bruge glashuset til, beretter hun.
“Lyt særligt til dét, kolonisterne fortæller, de ville ønske, at de havde gjort anderledes.
– Helga
Helga anbefaler at indsamle viden hos kolonister eller haveejere, som allerede har et orangeri. Mange steder står havelågen åben, og de fleste elsker at fortælle om deres glashuse. Man kan meget let forelske sig i et glashus ved at søge på nettet og bestille det. Men Helga har mødt kolonister, som har sagt, at det faktisk slet ikke var det, de havde drømt om, når de desværre står med det færdige resultat. Helga påpeger: ”Lyt særligt til dét, kolonisterne fortæller, de ville ønske, at de havde gjort anderledes”.
I Helgas orangeri er der indbygget en bred sprække i overgangen fra væg til tag. Det giver en helt uvurderlig cirkulation, som forhindrer dannelse af alger og fugt, og forlænger husets levetid. Det giver også et godt indeklima. Helga er glad for, at vand kan trænge igennem hendes gulv, da det giver mulighed for at skylle gulvet med vand.
Sådan bruger Helga orangeriet
Den aalborgensiske kolonist sår og prikler planter i orangeriet, som senere skal plantes ud, men orangeriet bliver brugt til meget mere. Helga betragter orangeriet som både en ekstra stue og et ekstra kontor, hvor hun samtidig med afslapning og arbejde kan høre fuglene synge og vinden der tager fat i træernes blade. Det er som at være ude selvom man er under et tag, fortæller Helga og fortsætter: ”Specielt er det superhyggeligt at sidde herude, når det regner”. Det er hendes kreative rum, hvor mange tanker og projekter gennem tiden er sat i gang.
Helga får mange gæster til kaffe og kage, og her er orangeriet næsten altid samlingsstedet. Hun oplever, at orangeriets atmosfære gør noget godt for gæsterne, som føler sig mere afslappede, hvilket har en positiv indvirkning på samtalen.
