Blog

Da Zanzibar fik comeback 

Af Peter Nordholm Andersen – kolonist og journalist |
Hanne og Jakob byder velkommen til deres turkise fristed.


Hanne og Jakobs glæde for det turkise hus falmede efter et par år. Men til en påskefrokost fik deres ven Gert en glasklar idé, der har genopfrisket parrets kolonihaveliv. 

Da Hanne og Jakob købte Zanzibar i 2015, hed huset Casa Rosa. Selv om rosa jo er en lyserød med blålige undertoner, havde de tidligere ejere malet huset i den varme, turkise farve. ”Den turkis farve giver mig fornemmelsen af at se på det smukkeste badevand. Jeg ser strand og bølger. Palmer. Sommer. Sol. Lys,” siger Hanne Kragelund, der underviser gymnasieelever i historie og musik. 

Hun forbinder også farven med en musikfestival på øen Zanzibar ved Tanzanias kyst, der er på listen over de ting, hun og manden Jakob Hjort gerne vil opleve. Her spilles afrikansk jazz og kryds-over-genrer. Der er masser af dans. Liv. Krydret mad. 

Flamingoen er en af Jakobs skæve ideer. Familien havde været på Cuba, hvor de havde set flamingoer. Nu står den som en eksotisk vejrhane og får parret til at tænke på vand, sommer, eventyr og rejseliv.   
Interiør med personligt pift.
Jakob kigger op på den lille hems over stuen – her er en lille soveplads. Bemærk det autentiske gelænder. 
Den turkis farve giver Hanne fornemmelsen af at se på det smukkeste badevand: ”Jeg ser strand og bølger. Palmer. Sommer. Sol. Lys.” 

Jakob Hjort – der arbejder med forskningsdata på Aarhus Universitet – forklarer, at navnet er plukket ud af børnebogsforfatter Bjarne Reuters ’Kaptajn Bimse og Goggeletten’, som rejser i vandflyvemaskinen Zanzibar. Parret læste bogen for deres to piger, da de var små.  

”Dengang havde vi en Citroën Berlingo, vi opkaldte Zanzibar. Da vi købte kolonihaven, overtog huset navnet,” forklarer Jakob og antyder parrets glæde for det skæve, legende og levende. 

”Den turkis farve giver mig fornemmelsen af at se på det smukkeste badevand. Jeg ser strand og bølger. Palmer. Sommer. Sol. Lys.

– Hanne
Den nye facade ud mod haven med den store foldedør har i den grad foldet parrets glæde over livet i kolonihaven ud.  

Gerts geniale påskepåfund

Der var fuld skrue på deres haveglæde de første år efter købet. Et nyt sted for sammenkomster. Hanne udlevede køkkenhavedrømme. Ærterne spirede. Jakob kom med i bestyrelsen i H/F Enghave i Aarhusbydelen Åbyhøj. 

Men hus- og havelysten mistede pusten. Tanken om at sove ofte i huset falmede. Der er kun 11 minutter på cyklen til deres lejlighed, og næste dag trak haven alligevel ikke helt. De overvejede at sælge. I hvert fald frem til 2023, hvor de – traditionen tro – havde samlet 15-16 venner til påskefrokost i Zanzibar. 

Jakob fik den idé at fortsætte linjen mellem legehus og kirketårn, da de for nylig fik drejet legehuset, så tagryggen flugter med alleen gennem kirkegården.  
Hanne kan godt lide at sætte ting i små tableauer: ”Jeg finder sten, grene, småblomster og gemmer dem her og der, så gæster kan gå på opdagelse i noget, som børn og barnlige sjæle finder finurligt og sjovt.” 
De gule farver fra slangeurten lyser op i en dejlig kontrast til husets turkise livsglæde. Det overvejende gule bed er iblandet dagpragtstjerne og almindelig brunelle. 

Gert, en nær ven og medkolonist, filosoferede efter en del sild og snaps: Hanne og Jakob burde lave en glasvæg med en særlig foldedør, han kendte til. ”Jeg tænkte: Nu er han fuld!” husker Hanne.  
Fuld eller ej. Gert foldede sin idé ud: Var vejret nogenlunde, så kunne man forlænge bordet ud i haven og stadig sidde ved samme bord – og altså udvide festen. Det var så godt tænkt, at parret fik tegnet og beskrevet idéen mere detaljeret. Men ak! Entreprenørerne, de kontaktede, sagde nej tak. De frygtede for husets bæreevne. 

På linje med Zanzibar

En sommerdag havde Hanne en klasse fra Faurskov Gymnasium til morgenmad under deres studenterkørsel. Da hun kom ind på Gerts glasdrøm, sagde eleven Lasse, at hans far havde en totalentreprise. Han endte med at lave projektet. 

”Det skulle bare være klar til påsken i 2025, så vi havde ikke så travlt,” fortæller Jakob, og nævner, at de i samme omgang fik lavet flere ændringer i huset. For eksempel en god seng i stedet for en foldesofa. Det gamle gaskøleskab er også udskiftet med et til el. Parret er enige om, at eventyret om Zanzibar ender fuldstændig fantastisk. 

”Vi har fået fornemmelsen af ikke kun at være gæster, men er virkelig en del af haveforeningen – igen.

– Hanne

”Tidligere havde vi en fornemmelse af, at huset kunne falde sammen. Det føles gennemset nu. Før vi hyrede Lasses far, sagde han nemlig god for huset – og alle småproblemer er nu håndteret. Det er et kæmpe løft.” 

Kolonihaveforeningen i Aarhusbydelen Åbyhøj rummer i alt 83 haver.  
Anden har Jakob fået til hans store 60 års-fest, der netop er holdt i haven. ”Nu er den en del af ringen af dyr, der går rundt om træet,” siger han og griner: ”Jeg kan godt høre, at det lyder en smule gak.” 
Hanne i Zanzibars lille køkken. Bag hende har den nye seng i det sænkede niveau været med til at skrue op for glæden over at sove i kolonihavehuset. 

Lige efter renoveringen holdt parret så påskefrokost. Det var dog for koldt til, at de kunne male, og de nye brædder stod rå.  
”Det var noget utilfredsstillende, men efter et par snapse, havde jeg det fint med, at ikke alt var færdigt. Gert og de andre gæster var vilde med ændringen,” husker Jakob. 

Nu, sidst i juni, er de helt færdige, og pigerne på 25 og 27 er også begyndt at bruge huset. Det samme gør Hanne og Jakob – meget mere.  
”Her er ikke en storskærm eller et klaver, der lokker, og vi er samlet på en mere koncentreret måde. Det er nemmere at være sammen herude. Vi snakker også mere med naboerne. Vi har fået fornemmelsen af ikke kun at være gæster, men er virkelig en del af haveforeningen – igen,” smiler Hanne. 



Læs også
Til toppen