I Haveforeningen Aldersro på Østerbro er kolonihavelivet stadig tro mod sine rødder. Her er der hverken ulovlige helårsbeboelser, kæmpevillaer eller sorte handler – og det bør der heller aldrig være, siger formand Ditte Ehrenreich.
Midt i København, på en stille plet bag Lersøstien, ligger Haveforeningen Aldersro – en af hovedstadens ældste kolonihaveforeninger. Man kan se ind over hækkene, flagene vajer, og fællesskabet er lige så stærkt som for 100 år siden.
Men idyllen bliver udfordret af et voksende problem, som hele kolonihavebevægelsen kæmper med: historier om kriminalitet, overbebyggelse og ulovlig helårsbeboelse.
“Vi kan læse i medierne, at vi er kriminelle, at vi snyder og bygger ulovligt. Det billede kan vi slet ikke genkende.
– Ditte Ehrenreich, formand for H/F Aldersro
“Vi kan læse i medierne, at vi er kriminelle, at vi snyder og bygger ulovligt. Det billede kan vi slet ikke genkende,” siger formand Ditte Ehrenreich, der siden 2020 har stået i spidsen for Aldersro.
Når få ødelægger det for mange
Kolonihaver blev skabt som billige grønne åndehuller for byboere. Alligevel dukker der jævnligt historier op om huse på 200 eller 300 kvadratmeter, der bliver brugt som skattefrie helårsboliger.
Det er netop den slags sager, der undrer hos kolonisterne i Aldersro:
“Vi bliver slået i hartkorn med dem, der bryder reglerne, selvom vi gør, hvad vi kan for at leve op til dem. Det er dybt frustrerende,” siger Ditte Ehrenreich og fortsætter:
“Når vi fortæller folk, at vi har en kolonihave, bliver vi nærmest mødt med mistro. Derfor har jeg næsten en fast forsvarstale klar.”
Foreningen reagerede tidligere i år ved at invitere både københavnerne, presse og politikere til en åben havedag. Formålet var at vise, hvordan et velfungerende kolonihaveliv med fælles regler faktisk ser ud.
“Vi bliver slået i hartkorn med dem, der bryder reglerne, selvom vi gør, hvad vi kan for at leve op til dem.
– Ditte Ehrenreich
“Det negative billede i medierne skader vores sag. Derfor ville vi vise, hvad kolonihaver også kan være,” fortæller formanden.
Sådan forhindrer de snyd
I Aldersro forebygger man ulovlig helårsbeboelse og overbebyggelse allerede inden et nyt medlem flytter ind.
Når en have bliver solgt, bliver de kommende ejere orienteret om reglerne til fremvisningen. Der afholdes også et introduktionsmøde, hvor bestyrelsen fortæller om byggereglerne og tilbyder nye medlemmer en mentor, de kan sparre med.
“Vi gør meget ud af at forklare, at man bliver en del af et forpligtende fællesskab. Når man overtager en have, er man mest optaget af huset og haven og sætter sig sjældent ned og læser ordensregler, vedtægter og byggeregler,” fortæller Ditte Ehrenreich.
”Det er medlemmets ansvar at følge reglerne, men vi hjælper gerne medlemmerne ved at gøre opmærksom på reglerne. Hækkene må maksimalt være 140 cm høje, og det gør det let at opdage, hvis der er gang i et byggeri, som vi ikke har modtaget byggetilladelse til,” fortæller hun og fortsætter:
”Hvis nogen bygger uden tilladelse, bliver de kontaktet med det samme. De fleste er slet ikke opmærksomme på, at de skal have byggetilladelse, hvis de fx vil isolere taget, og når de får det at vide, så går de i gang med at søge byggetilladelse.”
Kun i enkelte tilfælde har det været nødvendigt for bestyrelsen at give påbud om, at ulovlige bygninger skulle fjernes, fortæller hun.
“Jeg har aldrig hørt et eneste medlem ytre ønske om at bryde med traditionerne for at tjene penge.
– Ditte Ehrenreich
Helårsbeboelse bliver også effektivt forhindret:
“Om vinteren lukker foreningen for vandet og stopper affaldsindsamlingen. De fleste huse er små, uisolerede og fra 60’erne eller 70’erne, så de egner sig slet ikke til helårsbeboelse.
Og alle har i forvejen en lejlighed i byen, så der er ikke mange, der har lyst til at blive boende i kulden,” siger Ehrenreich.
Billige haver og stærkt fællesskab
Mens nogle kolonihaver handles for millioner, koster en have i Aldersro typisk mellem 100.000 og 200.000 kroner. Alle vurderinger bliver udført af et særligt hold, der følger Kolonihaveforbundets vurderingsregler.
Foreningen håndhæver også Kolonihaveforbundets regler for udlejning og overdragelse. Haverne kan ikke fremlejes, og hvis nogen skal passe haven i sommerferien, kræver det bestyrelsens godkendelse.
Det er en tilgang, der sikrer, at kolonihaverne fortsat er tilgængelige for almindelige mennesker.
“Hvis kolonihaver bliver omdannet til helårsbeboelse, stiger priserne, og så bliver det pludselig et luksusprojekt for de rigeste københavnere. Så mister vi hele idéen med kolonihavelivet,” mener Ditte Ehrenreich.
En landsby midt i storbyen
For Ditte Ehrenreich handler kolonihavelivet ikke kun om jord under neglene og blomstrende haver.
“Man køber ikke bare et lille hus og en have. Man bliver en del af et fællesskab, hvor vi hjælper hinanden, lærer af hinanden og mødes på tværs af alder, baggrund og økonomi.”
“Vi plejer at sige, at Aldersro er en landsby midt i storbyen,” siger hun og smiler.
“Vi skal værne om de fælles rammer, som muliggør kolonihavekulturen – og kolonihaver må aldrig blive til villakvarterer.
– Ditte Ehrenreich
Det fællesskab vil foreningen bevare, også når nye generationer flytter ind. Og selvom interessen for haverne er enorm, står Aldersros medlemmer fast:
“Jeg har aldrig hørt et eneste medlem ytre ønske om at bryde med traditionerne for at tjene penge. Vi holder fast i vores rødder herude,” siger Ditte Ehrenreich.
Kolonihavernes fremtid afhænger af os
Kolonihavebevægelsen står ved en skillevej. Hvis ulovligheder og gråzoneadfærd fortsætter, risikerer hele bevægelsen at miste sin legitimitet.
I Aldersro er budskabet klart: Den klassiske kolonihaveånd skal bevares, og det kræver, at alle tager ansvar.
“Vi skal værne om de fælles rammer, som muliggør kolonihavekulturen – og kolonihaver må aldrig blive til villakvarterer,” mener formanden og tilføjer:
”Ellers mister vi det, der gør kolonihaverne så unikke: fællesskabet, mangfoldigheden og muligheden for at skabe en grøn oase midt i byen – også for borgere med lavere indtægter.”
