Kolonihaveforbundet afholdt i foråret en større medlemsundersøgelse. 7.639 kolonihaveejere besvarede undersøgelsen og giver dermed et repræsentativt indblik i nutidens kolonihavefolk. Undersøgelsen afslører bl.a. en stigende andel af yngre kolonihaveejere, højtuddannede medlemmer og et ønske om mere bæredygtig handling fra Kolonihaveforbundet.
”Det her er det mest omfattende indblik, vi nogensinde har haft i, hvem vores medlemmer er,” siger formand for Kolonihaveforbundet, Karsten Kehlet, om den nye medlemsundersøgelses resultater. Et interessant indblik, der ikke blot skal være pejlemærker for forbundets fremtidige arbejde, men også give et opdateret vidnesbyrd til omverdenen om, hvad kolonihavelivet betyder i dag, uddyber han.
Kolonihaven samler generationer
Selvom kolonihaven længe har haft ry for at være et tilflugtssted for særligt seniorer, viser Kolonihaveforbundets nye undersøgelse, at billedet er ved at ændre sig. Godt hver fjerde respondent er under 50 år, og andelen af medlemmer under 30 år er også stigende. Det store flertal består dog stadig af personer over 60 år, som samlet udgør 52 % af alle respondenter.
”Kolonihaven har længe været forbundet med pensionistlivet, men det billede er i opbrud. I dag ser vi, at både studerende, børnefamilier og højtuddannede i arbejde søger ud i haverne for at finde ro, fællesskab og havedyrkning,” siger forbundsformanden.
Kvinderne og de højtuddannede sætter præg
Kvinderne udgør 61 % af medlemmerne, hvilket viser, at kolonihaven i høj grad er kvindernes frirum. Samtidig har hele 53 % af respondenterne en mellemlang eller lang videregående uddannelse, hvilket udfordrer forestillingen om kolonihaven som et arbejderklassefænomen. Dog viser undersøgelsen også, at 35 % af medlemmerne har en samlet husstandsindkomst på under 400.000 kr. årligt, hvilket understreger, at kolonihaven fortsat har betydning som et økonomisk overkommeligt alternativ til sommerhuset.
– Karsten Kehlet, forbundsformand”Her skal vi overveje, hvordan fornyelse og tradition kan balanceres klogt.
Et åndehul med grønne ambitioner
Når medlemmerne svarer på, hvorfor de har kolonihave, er svaret klart: Det er et åndehul og en mulighed for at indgå i et fællesskab. Hele 78 % ser haven som et sted for afslapning, mens 18 % nævner, at tiden i haven hjælper mod stress, angst, depression, ensomhed el.lign.
Samtidig er bæredygtighed højt på dagsordenen. 59 % angiver, at de prioriterer bæredygtighed og handler aktivt derefter, og hele 49 % ønsker, at Kolonihaveforbundet arbejder for at gøre kolonihaverne mere bæredygtige. Dog mener 22 %, at der findes vedtægter eller ordensregler i deres forening, der direkte modarbejder bæredygtige initiativer. Det er et område, Kolonihaveforbundet vil se nærmere på.
”Vi skal sikre, at foreningernes reglementer ikke spænder ben for den bæredygtige omstilling. Her skal vi overveje, hvordan fornyelse og tradition kan balanceres klogt,” siger Karsten Kehlet.
Et moderne fællesskab i forandring
Medlemsundersøgelsen vidner om en kolonihavebevægelse i forandring. Hvor kolonihaven tidligere primært blev betragtet som et pensionistfristed, ser vi nu et mangfoldigt fællesskab med yngre medlemmer, højtuddannede borgere og grønne værdier. Kolonihaveforbundet står dermed over for en vigtig opgave: At sikre, at forbundet og foreningerne formår at favne både gamle traditioner og nye strømninger.
