I Nordeuropas største haveforening placeret i Glostrup, Sommerbyen Ejby, der omfatter hele 967 haver, har Julie skabt et fristed, hvor kreativitet og kolonihaveliv går hånd i hånd. Med en baggrund som tøjdesigner og en forkærlighed for gør-det-selv finder hun roen, når hendes hænder er beskæftiget med alt fra ler til træ.
35-årige Julie havde ikke planlagt at eje en kolonihave. Det var Julies søster, der to år forinden havde købt sig en kolonihave i Sommerbyen Ejby, som gav hende et nys om en ledig kolonihave. Julie havde altid drømt om et hus med have, og kolonihaven blev et naturligt skridt inden huskøbet.
Sammen med sin forlovede Steffen og deres nyfødte søn Viggo Emil nyder hun haven og det blå bjælkehus fra 1974, som de har døbt ’Madame Blå’.
Et kreativt frirum
Som designer har Julie et skarpt øje for materialer, former og farver, og det skinner igennem i hendes kolonihave: “Jeg ser kolonihaven som et fristed, hvor man kan lege med ting. Måske holder det kun en sæson, men så kan man bygge noget nyt,” fortæller hun. Alt i haven er skabt med genbrug og er redesignet. Haven og kolonihavehuset har en naturlig, afdæmpet æstetik med træ og lyse farver – en skarp kontrast til parrets farverige lejlighed fyldt med kunst og skulpturer.
Gør-det-selv og haveliv på recept
Julie er ikke bange for at tage fat, når der skal bygges og renoveres. Faktisk er det kun terrassen, som Julies far har været projektleder på. Her skulle hun blot agere bygherre og skære brædder, når faren bad om det. Terrasseprojektet kunne hun godt give slip på, men da faren indimellem tilbød sin hjælp på nogle af de andre projekter i haven, var Julie hurtig til at takke pænt nej. ”Byggeprocessen er fed, og den vil jeg gerne have for mig selv,” understreger den kreative kolonist.
– Julie”At komme herud efter en lang arbejdsuge er bare ren zen.
Julies gør-det-selv-projekter er drevet af lyst og nysgerrighed snarere end en stræben efter perfektion. “Jeg ser ikke min have som et projekt, men går efter, at det skal være lystbetonet,” siger hun. Alligevel kan hun have svært ved at nyde processen, fordi hun er vant til stramme deadlines og hurtige resultater i sit arbejde. ”At komme herud efter en lang arbejdsuge er bare ren zen. Her får jeg jord under neglene og kan trække vejret,” understreger hun.
Selvom Julie er tøjdesigner, foregår meget af hendes arbejde foran en skærm. Da parret overtog kolonihaven tilbage i 2022, blev Julie sygemeldt med stress. Trods mange ting kan stå uklart for en stresset hjerne, var der én ting, der stod klart for Julie – hun skulle ud i kolonihaven og pille i nogle planter. I den tid fik hun koblet helt fra, mens hun gav ’Madame Blå’ en tiltrængt gang maling og ordnede haven. I haven er Julie nærværende og lader sig rive med, og det giver i sidste ende ro, som kan være en del af kuren mod stress.
– Julie”Jeg kan godt lide tanken om at skifte adresser, at man ikke er det samme sted hele tiden. Man behøver ikke tage på ferie – det giver ro bare at være her.
Kolonihaven som en rolig forlængelse af dagligdagen
“Det er så meget lettere med en nyfødt herude. Man kan trille en tur med barnevognen med morgenkaffen i hånden og iført nattøj,” griner Julie. Hjemme i lejligheden skal hun op og ned ad trapperne fra 3. etage.
Selvom der kun er tyve minutters transporttid fra lejligheden, ender de ofte med at blive i kolonihaven hele sommeren. Julies søster, der også har en kolonihave i området, er på barsel, og sammen har de fået mest muligt ud af tiden. Med flere venner i foreningen er de ved at blive en lille, hyggelig klan.
Kolonihaven er blevet en rolig forlængelse af Julies hverdag. Her kan hun udfolde sine kreative projekter, nusse om haven og dyrke sine egne grøntsager. “Jeg kan godt lide tanken om at skifte adresser, at man ikke er det samme sted hele tiden. Man behøver ikke tage på ferie – det giver ro bare at være her.”
