Blog

Tørketålende stauder til dit solrige bed

Af Frank Kirkegaard Hansen, havearkitekt |
Anisisop og purpursolhat (bagerst) trives fint på en sydvendt skråning. 

Er du træt af din gule græsplæne og de tørkeramte blomsterbede? Her kan du få inspiration til at skabe et tørketålende staudebed, der knejser flot i den bagende sol uden brug af hverken skygge eller ekstra vanding. 

Selv i en lille kolonihave er der forskellige klimazoner og mikroklimaer afhængigt af omgivelserne. De tørketålende stauder trives fint på havens mest soleksponerede og tørre steder. Det vil ofte være syd for huset, under tagudhænget og omkring den sydvendte terrasse, hvor solen bager hele dagen og desuden varmer fliserne op, så fordampningen fortsætter ud på aftenen. I de hævede bede og på skråningerne forsvinder vandet hurtigt fra overfladen, så jorden let tørrer ud. Det gælder især på sydvendte skråninger, hvor solen varmer mest.  

Sankthansurt har saftspændte, voksovertrukne blade, der kan indeholde en del vand og som begrænser fordampningen. 
Russisk mandstro (Eryngium) har blågråt løv og stikkende torne på blade, blomster og stængler. Det hele er med til at begrænse fordampningen. 

Det grå guld

Ofte kan du blot ved at kigge på planten se om den er tørketålende. Mange af de planter, der trives godt på en tør og varm vokseplads, stammer oprindelig fra middelhavslandene, hvor klimaet kan minde lidt om en sydvendt dansk terrasse. Her har planterne ofte smalle, grålige eller behårede blade, der begrænser fordampningen og kaster sollyset tilbage, så de bliver mindre varme, når solen bager på dem. Derfor trives planter som lammeøre, salvie, lavendel og tidselkugle både med høj varme og svigtende nedbør. Jo mere sol de får, jo mere lyser de op i haven.  

Har du ikke mod på en større omlægning af bedet eller store tilførsler af grus og sten til haven, så kan du også holde på fugten på andre måder. Først og fremmest gælder det om at plante tæt, så planterne hurtigt dækker jorden. Indtil de gør det, så kan du supplere med græsafklip eller andet ”haveaffald” af blade, visne blomster, tørre staudetoppe, osv., der ud over at holde på fugten, også er med til at tilføre organisk materiale og gødning til bedet. 

Lavendel er en klassisk staude, der trives på en solrig vokseplads. 

Tykke og tynde blade

På samme måde er planter med tykke, saftfyldte blade – ligesom kameler – gode til at holde sig gående længe uden vand. Det kendes bl.a. fra husløg og sankthansurt. Sankthansurt har desuden et vokslag på bladene, som nedsætter fordampningen. Det ses også hos andre stauder, fx sibirisk iris, der kombineret med deres smalle blågrønne blade også gør dem ekstra tørketålende. Der er også mange af de smalbladede græsser, der er tørketålende, fx blå bjørnegræs, præriegræs og mexicansk fjergræs.  

Uanset hvor tørketålende planterne er, så skal de lige have fat med rødderne, inden de kan klare sig helt uden suppleret vanding i tørre perioder. Det betyder, at du den første sommer skal vande planterne en gang om ugen, hvis der ikke kommer regn. Men ikke oftere for så vil rødderne gå i dybden efter vand, og så udvikler de sig ikke til at klare sig selv. 

Lampepudser, Liatris, blomstrer fra juli til september og tiltrækker mange sommerfugle. 
Der findes mange forskellige salvier, og de er alle ret tørketålende. Her er det Salvia ‘Caradonna’, der har flotte mørke stængler. 

Grus er godt

I modsætning til de fleste andre haveplanter, så trives de tørketålende planter bedst i en veldrænet jord – gerne i et tykt lag ren grus. I en muldrig lerjord vil mange af disse planter simpelthen drukne i løbet af vinteren. Vil du anlægge et nyt tørketålende bed, er det en god idé at tilføre et 10 cm tykt lag af groft grus øverst i bedet. Gruset har den effekt, at det stopper den hårrørsvirkning, som almindelig jord har. Altså at fugtigheden i jorden trækker op til overfladen, hvor vandet fordamper. Du kan bruge vasket, groft grus (0-8 mm). Det er vigtigt, at gruset er vasket, da indhold af ler dels kan gøre overfladen hård og kompakt, så regnvandet løber af, og samtidig vil leret medvirke med hårrørseffekt til at trække fugt op til overfladen.

Yuccabladet mandstro er en skulpturel staude, der får gråhvide blomster i juli-august.

Alternativt til gruset er perlesten, ærtesten og knust granit eller sandsten. Fordelen ved de mere grove materialer er, at ukrudtet får endnu sværere ved at få fat. 

Forslag til et lille tørketålende staudebed, der er nemt at passe, og som også er en magnet for sommerfugle

1 – 3 stk. Tidselkugle, Echinops ritro ‘Veitch’s Blue’. 

2 – 3 stk. Purpursolhat, Echinacea purpurea ‘Magnus’. 

3 – 3 stk. Lampepudser, Liatris spicata ‘Kobold’. 

4 – 3 stk. Yuccabladet mandstro Eryngium yuccifolium. 

5 – 3 stk. Prydsalvie, Salvia nemorosa ‘Caradonna’. 

6 – 3 stk. Sankthansurt, Hylotelephium telephium ‘Matrona’. 

7 – 3 stk. Lavendel, Lavandula angustifolia ‘Hidcote Blue’. 



Læs også
Til toppen