Året der gik i kolonihavepolitik

2025 blev et år, hvor kolonihavelandskabet igen fyldte i både den politiske debat og mediernes spalter: et dugfriskt regeringsudspil, en principiel afgørelse om overbebyggelse, sociale slagsider ved kloakeringsprojekter – og en bekymrende udvikling med hård kriminalitet i enkelte kolonihaveområder.  

For en måned siden fremlagde regeringen et nyt udspil, der skal gøre op med ulovligheder i kolonihaverne. Med Morten Dahlin (V), minister for by- og landdistrikter, og justitsminister Peter Hummelgaard (S) i spidsen får kommunerne nu mere effektive værktøjer til at føre tilsyn og sanktionere ved misbrug af kolonihaver: 

Kommunen kan påbyde borgere, der har registreret kolonihaven som bopæl, at flytte inden 14 dage – ellers kan der udstedes bøder. 

Kolonihaveforeningerne får pligt til at udlevere oplysninger om ejere, så myndighederne kan føre kontrol og gribe ind, når reglerne brydes. 

Myndighederne får mulighed for at fratage kolonihaver, der anvendes i forbindelse med grov kriminalitet. 

“Det her skal stoppe. Vi taler om folk, der bevidst bryder reglerne. Og det er altså ikke en undskyldning, at andre gør det samme, eller at man har boet i kolonihaven i mange år uden at kommunen har grebet ind,” sagde Morten Dahlin til Politiken i november. 

Tydeligere regler, kommunale tilsyn og bedre sanktionsmuligheder er noget, Kolonihaveforbundet længe har efterspurgt. I september fik vi lejlighed til at fremlægge vores forslag til en lovændring direkte for ministeren. Derfor hilser Kolonihaveforbundet det nye udspil velkomment og glæder sig over, at kolonihaverne igen er på den politiske dagsorden. Kun sådan kan vi sikre, at de små, prisvenlige åndehuller også eksisterer for fremtidens generationer. 

“Det, vi særligt hæfter os ved, er, at udspillet grundlæggende beskytter de tusindvis af lovlydige kolonihaveejere. Regeringen kunne have skåret alle over én kam efter den stigmatisering, som medierne har bidraget til de senere år. I stedet retter man indsatsen mod dem, der reelt bryder loven – hvad enten det handler om helårsbeboelse eller kriminalitet,” siger Kolonihaveforbundets formand, Karsten Kehlet, om regeringens nye udspil.

Kan ikke stå alene

Regeringens udspil er et markant skridt i den rigtige retning, men det kan ikke stå alene, understreger Karsten Kehlet. Hvis man udelukkende ser på folkeregisteradresser, overser man dem, der anvender dækadresser.

Derfor efterlyser Kolonihaveforbundet, at kommunale tilsyn også tager højde for den faktiske brug af kolonihaven – ikke kun adressen på papiret. Vi ser frem til, at dette præciseres i det endelige lovforslag. 

Samtidig er det afgørende, at der i de kommunale tilsyn er plads til en konkret og menneskelig vurdering i sager, hvor sociale eller helbredsmæssige forhold kræver særlige hensyn.  

Kriminalitet i kolonihaverne 

Odense Kommune markerede sig desværre igen i år med sager om alvorlig kriminalitet i enkelte kolonihaveforeninger. Skudepisoder, narkosager samt fund af våben og tyvekoster har gennem flere år været i fokus for politiets indsats. 
Regeringens udspil åbner nu muligheden for, at kolonihaver kan konfiskeres, hvis de har været anvendt til grov kriminalitet – på linje med reglerne om konfiskation af køretøjer ved vanvidskørsel. 

“Vi er glade for, at denne målrettede indsats ikke rammer de mange lovlydige kolonihaveejere, men i stedet beskytter de naboer i og omkring foreningerne, der i dag føler sig utrygge,” siger Karsten Kehlet. 

Principiel afgørelse om overbebyggelse 

I efteråret faldt en principiel afgørelse i Vejle Kommune i en sag om kommunalt påbud om nedskalering af overbebyggede kolonihavehuse. Planklagenævnet gav kommunen medhold i, at ulovligt store huse kan kræves reduceret til det tilladte niveau. 
Afgørelsen ses af kommunen som retningsgivende for lignende sager, hvor kolonihavehuse overstiger den tilladte bygningsmasse. Sagen har vakt stærke følelser blandt de berørte kolonister, der varsler retssag mod kommunen med henvisning til ugyldige lokalplaner. 

Planklagenævnet fastslog dog, at passivitet ikke kan sidestilles med stiltiende accept af ulovligt byggeri. Dermed er der sat det første punktum i en mangeårig gråzone i kolonihavejuraen – foreløbigt til kommunens fordel. 

I Odense har en tilsvarende sag udviklet sig, hvor kommunen har givet påbud om nedrivning af flere overbebyggede kolonihavehuse; det mest fremtrædende eksempel er en formand med et kolonihavehus på hele 369 kvm. Den pågældende kolonihaveforening har nu stævnet kommunen med henvisning til, at denne passivt har accepteret forholdene gennem årtier.

Odense Kommune vurderer dog, at principafgørelsen fra Vejle Kommune styrker andre kommuners håndhævelse i lignende sager. 

Hovedstaden: lovliggørelse og juridisk tovtrækkeri 

Københavns Kommune, landets største kolonihavekommune, meldte tidligere på året ud, at stort set alle kolonihavehuse i kommunen mangler de nødvendige byggetilladelser, der kræves, når der ikke foreligger lokalplaner eller deklarationer. Kommunen peger på brandsikkerhedsproblemer i de tætte bebyggelser og på behovet for opmåling og registrering af tusindvis af havelodder. 
 
Kolonihaveforbundet har længe været i dialog med kommunen om den dispensation, der siden 1992 har fritaget ældre kolonihavebyggeri for byggetilladelse – en aftale, som kommunen selv har administreret efter i årevis og senest bekræftet i 2015 i en underskrevet aftale mellem Kolonihaveforbundet og kommunen. 
 
Nu nægter kommunen imidlertid at anerkende aftalen, hvilket peger mod et retsligt opgør. Hvis retten fastslår, at dispensationen fortsat er gældende, kan tusindvis af københavnske kolonihaver ikke uden videre betegnes som ulovlige. Kolonihaveforbundet vil selvsagt følge sagen til dørs. 

Dyre kloakeringsprojekter i Københavns Kommune 

Sideløbende har kommunen fremlagt et økonomisk grundlag for kloakering i 13 af kommunens kolonihaveforeninger, hvilket indebærer en fordobling af den nuværende haveleje. Kolonihaveforbundet advarer kraftigt mod, at regningen vil ramme socialt skævt og presse pensionister og lavindkomstgrupper ud af haverne. 

Kommunens forslag om en trappemodel med gradvis indfasning over 70 år ændrer ikke på det samlede økonomiske pres, set i lyset af de samlede udgifter pr. havelod og effekten af renters rente. 

Kolonihaveforbundet peger på undersøgelser fra Realdania, Ældre Sagen og egne medlemsdata, som dokumenterer, at adgang til natur, havedyrkning og fællesskab har stor betydning for trivsel og folkesundhed – især blandt ældre. 

Derfor opfordrer Kolonihaveforbundet og Hovedstaden Syd Kreds til, at kommunen anerkender kolonihaverne som en del af velfærdsinfrastrukturen og bidrager økonomisk til kloakeringen i stedet for at sende hele regningen videre til havelejerne. 

Kolonihaver på den politiske dagsorden i valgåret 2026 

Med et folketingsvalg i sigte i 2026 vil Kolonihaveforbundet fortsat arbejde for at fremme vores budskaber og bruge valgåret til at skabe politisk momentum. Som landsdækkende forbund står vi fast på vores udgangspunkt: Vi ønsker klare og gennemskuelige regler, retfærdig håndhævelse og socialt bæredygtige løsninger.  

Det nye regeringsudspil lægger op til, at det ikke bliver et stille år for Kolonihaveforbundet.